Materiallære 1915

— 394 — tiden kan sprænge Lervarerne under Brændingen, nemlig hvis Kvartsen forekommer som Smaasten eller i meget fin- delt Tilstand. 682. Mineralslib, uforvitret Mineral, er et overordentlig fint Pulver. Hvis det er til Stede i større Mængde, nedsætter det Lerets Plasticitet Da det endvidere giver daarligt sam- menhængende brændte Varer, og det ikke kan fjernes fra Leret ved Slæmning, fordi det er saa fint, kan saadant Ler ikke anvendes, uden at man brænder de deraf fremstillede Genstande til Sintring. Lerets Smeltning lettes nemlig stærkt af Mineralslibet paa Grund af dettes Indhold af Alkalier. Hvis saadant Ler ønskes anvendt til Teglværksbrug eller i Pottemagerierne, hvor man ikke brænder til Sintring, maa man give det en passende Tilsætning af fedt Ler. 68.3. Kulsur Kalk kan forekomme i Leret som Kridt- stykker. Disse maa inden Brugen fjernes enten ved Slæmning eller ved, at man tørrer Leret og finmaler det i Kuglemøller. Hvis man nemlig anvender Leret f. Eks. til Mursten uden at fjerne eller findele Kridtstykkerne, saa vil disse ved Brændingen omdannes til brændt Kalk, idet Kulsyren ud- drives. Kommer Murstenene derefter i Berøring med Vand, vil Kalken læske sig, men da Kalk udvider sig ved Læsk- ning, kan Kalkkornene sprænge Murstenene. 684. Undertiden forekommer den kulsure Kalk saa stærkt findelt i Leret, at den ikke lader sig fjerne derfra ved Slæm- ning. Et saadant Ler, der kaldes Mergel, er udmærket egnet til Brænding, selv om det indeholder indtil 30 % kulsur Kalk. Paa Grund af den findelte Tilstand vil Kalken ved Brændingen forene sig med Leret under Dannelse af Kalk- silikater, hvorved den uskadeliggøres. Vil man fremstille gule Lervarer, er Tilstedeværelsen af saadan findelt Kalk ligefrem en Nødvendighed. De i Leret forekommende Jærn- ilter gaar nemlig ved Brændingen i Forbindelse med Kalken og Kiselsyre, hvorved der dannes et gult Kalk- J ær nilt e- silikat En ren Farve opnaas dog kun, naar der i Leret findes mindst 3 Gange*) saa meget findelt kulsur Kalk som *) H. Fischer-Møller: Teglværkskemi, Side 142.