Materiallære 1915

— 395 Jærnilte, og Brændingen foregaar mellem 1000 og 1100° C. Med et mindre Kalkindhold opstaar rødgule Mellemfarver, hvilket ogsaa linder Sted, naar Brændingstemperaturen ligger under 1000 0 C. 685. Jærniltehydrat er den Form, hvori Jærnet hyppigst forekommer i Leret. Jærnet kan dog ogsaa forekomme som Forilte, nemlig som kulsurt Jærnforilte, Jærnspat. Jærnilte- hydratets Betydning for Leret ligger i den Indflydelse, det har paa Farven af det brændte Ler. Farven, som det brændte Ler faar. afhænger for det første af, om der anvendes iltende eller reducerende Brænding, dernæst af Brændingsgraden og Blandingsforholdet mellem Jærniltehydrat og Lerjord samt endelig ogsaa af, om Leret indeholder kulsur Kalk eller ikke. Ved iltende Brænding af Ler med intet eller kun ringe Indhold af Jærniltehydrat er Brændingsfarven hvid til graa- lig. Med større Indhold af Jærnilte skifter Brændingsfarven fra bleggul ved lav til gulbrun ved højere Brændings- grad. Hvis Forholdet mellem Jærniltehydrat og Lerjord er 1:3 eller derover, kommer røde Farver frem; mellem ca. 600°—-ca. 800° brunrød, mellem ca. 800°—ca. 1100° stærk rød og over 1100° rødviolet til blaasort. Den kulsure Kalks Indflydelse paa Brændingsfarven er omtalt i forrige Paragraf. Ved reducerende Brænding omdanner en Del af Jærn- iltehydratet sig til Jærnforilte, hvorved Brændingsfarven kan blive grønligsort til sort. 686. Svovlkis forekommer sædvanlig i Leret som større eller mindre Korn. Ved Brændingen ristes den, hvorved der opstaar blærede, sorlebrune Klumper af Jærnilte, der giver de brændte Varer et grimt Udseende. Svovlkisen kan ogsaa forvitre i Leret, hvorved der dannes svovlsure Salte, der gaar i Opløsning i det vaade Ler, og da de ikke uskadelig- gøres under Brændingen, vil de senere kunne gaa i Opløs- ning i Tilfælde af, at de brændte Varer, f. Eks. Mursten, bliver vaade. Ved Vandets Fordampning aflejrer Saltene sig da i Murstenens Overflade som et hvidt skimlet Beslag, der 26*