Materiallære 1915

— 396 — gaar under Navn af »Salpeter«, men forøvrigt ikke har andet fælles in ed dette Stof end Navnet. Lerarternes Inddeling. 687. Som det fremgaar af ovenstaaende, har Indblan- dingernes Art og Mængde stor Betydning for Lerets Anvende- lighed. I Særdeleshed gælder dette for Jærniltehydratets og den kulsure Kalks Vedkommende, idet disse Stoffer særlig indvirker paa Lerets Brændingsfarve. Efter det forskellige Indhold af Jærn og Kalk kan Lerarterne inddeles i følgende lire Grupper: I. Lerjordrige og jærnfatlige, II. Lerjordrige og iniddeljærnholdige, III. Lerjordfattige og jærnrige, IV. Lerjordfattige samt jærn- og kalkrige. Danske Lerarter. 688. Her i Landet findes kun paa Bornholm Lerarter af alle fire Grupper. De Lerarter, der forekommer i den øvrige Del af Landet, kan henføres under Gruppe III og Gruppe IV. 689. Udenfor den ovenanførte Gruppering falder det saa- kaldte Moler, der hovedsagelig bestaar af Skaller af Kisel- alger og en større eller mindre Mængde Ler. Lerarterne fordeler sig paa følgende Maade under Grup- perne I til IV: 690. I. Gruppe. Herunder hører af danske Lerarter kun Rønnekaolinen. Denne er opstaaet paa Stedet ved For- vitring af den Granit, hvorpaa den hviler. Som Følge heraf indeholder den en Del Kvartskorn samt en Del ufor- vitrede Granitkorn. Kaolinen maa slæmmes, hvis man ønsker at fjerne Kvarts- og Granitkornene. Den slæmmede Rønne- kaolin er et overordentlig fint, hvidt Pulver, der ikke i lange Tider har været anvendt til Porcelæn*), da den indeholder lidt Jærn, som ved den høje Brændingstemperatur gav !) Se yderligere § 736.