Materiallære 1915

— 28 — for »letopløselige«, »tungtopløselige« eller »uopløse- lige«*). Naar der i en vis Mængde Vand er opløst saa meget af et Stof, som der kan opløses, siges Opløsningen at være »mættet«. Stoffernes Opløselighed afhænger som oftest af Vandets Temperatur; i Reglen vil der opløses desto mere af et fast Stof og desto mindre af en Luftart, jo varmere Vandet er. Naar en varm mættet Opløsning al et Stof afkøles, vil der udskilles en Del af det opløste Stof som Krystaller, og netop saa meget, at den kolde Opløsning ogsaa er mættet. Denne tilbageblivende Opløsning kaldes »Moderluden«. Opløste Luftarter kan i Reglen uddrives ved Kogning. 19. Vandets kemiske Sammensætning er H2O. Dette kan bl. a. paavises ved i et Eudiometer, o: et inddelt Glasrør, der er lukket i den ene Ende, og her forsynet med to indsmeltede Platintraade, mellem hvilke man kan lade en elektrisk Gnist slaa over, at blande 2 Rumfang Brint og 1 Rumfang Ilt. Man vil da se, at de forener sig til Vand under Eksplosion. Vandet kan sønderdeles af forskellige Stoffer. Hen- staar en Opløsning af Klor i Vand i Lyset, vil Kloret spalte Vandet i Ilt og Brint, hvilket sidste forener sig med Kloret til Klorbrinte. Nogle Metaller er i Stand til at sønderdele Vandet under Udvikling af Brint, og enkelte f. Eks. Natrium, Kalium og Calcium gør det allerede ved almindelig Temperatur, medens andre f. Eks. Magnium maa opvarmes og Jern endog bringes i Glød. Kaster man et Stykke Natrium i Vand, vil man se, at det opløses under Varmeudvikling, og at der samtidig ud- vikles en Luftart, der ved Undersøgelse viser sig at være Brint. Naar Natriummet er opløst, har Vandet faaet en sæbeagtig Smag og farver rødt Lakmospapir blaat (reagerer »alkalisk«). Bortdampes Vandet, vil det efterlade en hvid *) De samme Betegnelser (»letopløselig«, o. s. v.) anvendes ogsaa om Stoffernes Forhold til andre Opløsningsmidler; f. Eks. kan et Stof siges at være letopløseligt i Alkohol, Saltsyre o. s. v.