Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
483 —
end den naturlige. Varigheden kan forøges ved Imprægne-
ring med Fluater eller Vandglas.
822. I de senere Aar er der fra Tyskland indført et
Mørtelmateriale »Terra nova«, der navnlig bruges til Facade-
puds, fordi det efter Hærdningen faar et sandstensagtigt
Udseende. Det sælges som Pulver, der røres op med Vand
og bruges som Pudsemørtel. Naar Mørtlen er størknet,
kradses den op med et Savblad. Den faas i 7 Farvenuancer
fra hvidt til pompejanskrødt, og da Farvestoffet er forskel-
lige Metalilter, er det meget lysægte.
Gibsvarer.
Gibsvarer er altid fremstillede af Stukgibs, hvortil der
dog ofte er sat andre Stoffer. De almindeligste Gibsvarer er:
823. Gibsplader, der bruges til Skillerum ligesom Cement-
plader. De fremstilles af Stukgibs og Slagger og er noget
billigere end Cementpladerne.
824. Coccolithplader bestaar af Gibs og Kokostrevler.
De er stærkere end Gibspladerne og tillige noget billigere.
De kan behandles med Snedkerværktøj og er sømfaste.
825. Kunstigt Marmor fremstilles af Stukgibs, udrørt
i Limvand, hvortil der er sat Farvepulver. Naar Massen
er godt gennemæltet, tager man Klumper med forskellige
Farver og trykker dem sammen til en Kage, der oversprøjtes
med Farve i Striber, saaledes at disse imiterer Marmorets
Aarer. Derefter gennemarbejdes hele Massen og skæres i
Skiver, der efter Hærdning kan poleres.
826. Gibsstuk fremstilles af Gibs, der udrøres med for-
skellige Fyldstoffer som Savsmuld, Træslib, Papirmasse
eller lign, og udstøbes i Forme til Loftsrosetter, Gesimser
og lign. Det kan befæstes med Søm og anvendes til Erstat-
ning for »ægte Stuk«, da det er langt billigere.
Kalksandsten.
827. Naar en Blanding af læsket Kalk og Kvartssand
ophedes med højspændt Damp, vil Kiselsyren og Kalken