Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 484 —• danne kiselsur Kalk, der hærdner til en meget fast Masse. Dette Forhold benyttes ved Fremstillingen af Kalksandsten, der anvendes som almindelige Mursten. De fremstilles af Bakke- eller Strandsand, der gerne maa indeholde indtil 2V2 % Ler- Derimod maa det ikke indeholde Kogsalt, der senere vilde give »Udblomstringer«. Sandet blandes i en Tromle med 4—7 % brændt, malet Kalk under Tilledning af Damp, hvorved Kalken læskes. Blandingen presses der- efter til Mursten i en Presse, og Stenene stables paa smaa Vogne, der køres ind i en Hærdekedel, hvor de i 9—12 Timer henstaar under et Damptryk paa 6—8 Atm. Der dan- nes derved Kalksilikat, som kitler Sandkornene sammen, og Stenene er færdige til Brug straks efter Hærdningen. De indeholder dog gerne noget overskydende Kalk, der senere omdannes til kulsur Kalk af Luftens Kulsyre. Farven er i Reglen hvidgraa; men der tilsættes ofte Farvestoffer, f. Eks. malet Sandsten. 828. Kalksandstenenes Styrke vokser med det Tryk, hvormed de er fremstillede. Gennemsnitlig ligger Styrken ved 100 — 300 kg/cm2, og man byder dem samme Paavirk- ning som brændte Sten. Kalksandstenens Porer er mindre end Teglstenenes, og de vandmættes og udtørres derfor langsommere end disse. Deres Form er regelmæssigere end Teglstenenes, og de er omtrent lige saa ildfaste. De giver ingen »Salpeterudslag«, naar Sandet er kogsaltfrit; men de leder Varmen bedre og lader sig ikke saa let overhugge som Teglsten. De er meget skøre i frossen Tilstand.