— 484 —•
danne kiselsur Kalk, der hærdner til en meget fast Masse.
Dette Forhold benyttes ved Fremstillingen af Kalksandsten,
der anvendes som almindelige Mursten. De fremstilles af
Bakke- eller Strandsand, der gerne maa indeholde indtil
2V2 % Ler- Derimod maa det ikke indeholde Kogsalt, der
senere vilde give »Udblomstringer«. Sandet blandes i en
Tromle med 4—7 % brændt, malet Kalk under Tilledning
af Damp, hvorved Kalken læskes. Blandingen presses der-
efter til Mursten i en Presse, og Stenene stables paa smaa
Vogne, der køres ind i en Hærdekedel, hvor de i 9—12
Timer henstaar under et Damptryk paa 6—8 Atm. Der dan-
nes derved Kalksilikat, som kitler Sandkornene sammen, og
Stenene er færdige til Brug straks efter Hærdningen. De
indeholder dog gerne noget overskydende Kalk, der senere
omdannes til kulsur Kalk af Luftens Kulsyre. Farven er i
Reglen hvidgraa; men der tilsættes ofte Farvestoffer, f. Eks.
malet Sandsten.
828. Kalksandstenenes Styrke vokser med det Tryk,
hvormed de er fremstillede. Gennemsnitlig ligger Styrken
ved 100 — 300 kg/cm2, og man byder dem samme Paavirk-
ning som brændte Sten. Kalksandstenens Porer er mindre
end Teglstenenes, og de vandmættes og udtørres derfor
langsommere end disse. Deres Form er regelmæssigere end
Teglstenenes, og de er omtrent lige saa ildfaste. De giver
ingen »Salpeterudslag«, naar Sandet er kogsaltfrit; men de
leder Varmen bedre og lader sig ikke saa let overhugge
som Teglsten. De er meget skøre i frossen Tilstand.