Materiallære 1915

— 497 Glasset derved faar Tilbøjelighed til at udskille Krystaller, hvilket formindsker Gennemsigtigheden. Glassets Egenskaber afhænger af dets Sammensætning, og denne knn være me- get varierende. Man plejer i Reglen at skelne mellem føl- gende 4 Hovedsorter, men der findes talrige Overgange mel- lem dem: Kalknatronglas, der er det almindeligste til Bygnings- brug, og som anvendes til Vinduesglas, fransk Glas og til optiske Instrumenter (Crownglas). Kalkkaliglas eller bøhmisk Krystal glas, der er fuld- stændig farveløst og meget modstandsdygtigt mod kemiske Paavirkninger. En Blanding af dette og det foregaaende bru- ges til Spejlglas. Kaliblyglas eller engelsk Krystalglas. Det er stærkt lysbrydende og meget blødt. Det er derfor let at slibe, men ridses let. Lerjord-Alkali-Kalkglas eller Flaskeglas, der er stærkt forurenet af Jærn og Mangan, der begge farver det. Det er i Reglen rødgult eller mørkegrønt. 854. Hvis Glasset skal være gennemsigtigt og ufarvet, f. Eks. til Vinduesglas, vil det i Reglen være nødvendigt at »affarve« Glasmassen ved Tilsætning af forskellige Reduk- tionsmidler, f. Eks. Arsensyrling. Farvning af Glasset kan ske ved Tilsætning af Metalsalte eller Metalilter. Saaledes farver Brunsten violet, Nikkelilte graat, Koboltilte blaat. Kobberforilte rødt o. s. v. Uigennem- sigtigt Glas kan faas ved Tilsætning af Kryolit eller Flus- spat. der begge udskiller sig i den afkølede Glasmasse som fine, hvide Krystaller 855. Glassets Fremstilling. Som Raamateriale til Glas bruges rent Kvartssand, der leverer den nødvendige Kisel- syre, Soda eller Glaubersalt, der leverer Natrium, og Potaske, der skaffer Kalium. Kalk tilføres som meget rent Marmor, og Bly som Mønje eller Sølverglød. Desuden er Glasskaar et meget vigtigt Raamateriale, der dog maa benyttes med megen Forsigtighed, naar det drejer sig om Fremstilling af ufarvede Glasvarer. Raamaterialerne findeles