— 498 —
og ophedes derefter i Glasovnen, der enten er en Digelovn
eller en Herdovn med Gas-Regenerativfyring.*)
Her smelter Raastofferne til en meget letflydende Masse,
paa hvis Overflade den saakaldte »Glasgalle«, der bestaar
af Urenheder, væsentligst svovlsure Alkalier, udskiller sig.
Denne kan enten skummes af, eller den kan reduceres ved
Tilsætning af Kul eller ved, at man rører i den med Træ-
stænger. Opvarmningen maa drives saa vidt, at Massen bli-
ver meget letflydende, for at alle Luftblærer kan faa Lejlig-
hed til at undvige.
856. Den videre Forarbejdning af Glasset kan enten ske
ved Støbning eller Blæsning. Ved den første Metode an-
vendes Glasmassen i letflydende Tilstand, idet den er op-
Fig. 116.
hældt i en Digel D (Fig. 116), der hængende i Kranen K
kan tømmes ud paa Støbebordet B, der har en Fordybning,
som vist punkteret. Paa B’s fremstaaende Kanter kan Val-
sen R rulle, idet den trækkes ved en Kæde fra Vinden V.
Herved udbredes Glasmassen til en jævn Plade, hvorefter B
køres ind i Køleovnen O (hvorom senere) for at afkøles lang-
somt. Den saaledes udstøbte Glasplade har en ujævn, ru
Overflade, og den maa derfor undergaa en Efterbehandling,
hvorom senere. Hvis man vil undgaa denne, maa Glaspla-
den fremstilles ved Blæsning, og denne Maade var for
indtil faa Aar siden den eneste, man kendte. Her skal kun
omtales Fremstilling af Vinduesglas ved Blæsning.
) Se § 407.