Materiallære 1915

— 510 — fleste staar sig godt overfor Temperaturforandringer og An- greb af svage Syrer og Baser*). 878. Farvepulverets Lysægthed. Alle Farver angribes i højere eller mindre Grad af Lyset, der bleger dem og giver dem et mat, »dødt« Udseende. Selv et saa bestandigt Farve- pulver som Kønrøg, der bestaar af næsten kemisk rent Kul- stof, paavirkes efter lang Tids Forløb af Lyset. Der gives derfor ikke nogen Farve, der er absolut lysægte. Da Far- vernes Udseende imidlertid ogsaa kan forandres af de i Atmosfæren værende Luftarter, bliver Spørgsmaalet om Lys- ægthed meget vanskeligt. Der er imidlertid visse Farver, der i stærkere Grad angribes af Lyset end andre, og dette gæl- der navnlig alle Kromfarvestoffer, Mønje, Cinnober og alle organiske Farvestoffer. 879. Farvepulverets Kornstørrelse spiller en meget stor Rolle. Farven er holdbarest, naar alle Kornene er saa smaa, at de kan komme til at berøre hinanden og helst ligge i flere Lag ovenpaa hinanden i hvert enkelt Strygning. Derimod synes Kornformen ikke at have nogen Betydning, og det synes f. Eks. at være ligegyldigt, om Kornene er flade eller runde. 880. Farvepulverets Vægtfylde spiller navnlig en Rolle, naar to eller flere Farvepulvere blandes sammen i Malingen. De fleste Farvepulvere er betydelig tungere end Fernissen, og de har derfor Tilbøjelighed til at synke til- bunds i denne, og jo større Vægtfylden er, desto hurtigere vil de bundfælde sig. Hvis man derfor sammenblander to Farver med stor Forskel i Vægtfylde, vil man kunne risi- kere, at Malingen forandres, efterhaanden som man arbejder med den, idet det tungere Stof synker til Bunds i Behol- deren, medens det lettere holder sig opslemmet i Fernissen, og dersom Malingen er temmelig tynd, kan man risikere, at de skilles i den endnu vaade Farve efter at de er paa- strøgne, og Arbejdet faar da et grimt skjoldet Udseende. *) Udførligere Oplysninger om Farvepulverne, deres Egenskaber og Fremstilling findes i Jørgensen og Brieghel Høm: Material- isere for Malere, Kbhvn. 1910.