Materiallære 1915

— 511 881. Farvep ulverets Dækkeevne, d. v. s. dets Evne til at skjule det Stof, hvorpaa det stryges, afhænger af dets Vægtfylde, Struktur og Finhedsgrad. Jo tungere og finere det er, desto bedre dækker det, og Dækkeevnen er større for amorfe end krystallinske Stoffer. Dækkeevnen afhænger dog ogsaa i høj Grad af Bindemidlet. Farvestoffer, der selv i forholdsvis tynde Lag er dækkende, kaldes Dækfarve- stoffer, medens Farvestoffer, der selv i forholdsvis tykke Lag lader Undergrunden skinne igennem, kaldes Las ur- farver. Det er imidlertid umuligt at trække nogen skarp Grænse mellem disse to, og man taler derfor ogsaa om halvdækkende Farver. Lasurfarver bruges for at opnaa særlige Lysvirkninger, f. Eks. for at faa »Dybde« i aarede eller marmorerede Flader. 882. Malingens Udførelse. Før Malingen paaføres, maa Fladerne være godt rensede for Støv og Smuds og være fuld- kommen tørre. Hvis Genstandene skal lakeres, og der sidder et Lag gammel, revnet Maling paa dem, bør dette først fjernes ved Afvaskning med stærke Baser f. Eks. med Am- moniakvand eller Natronlud, eller ved Afbrænding med en Blæselampe. Selve Malingen falder i en Grun ding og i Reglen flere Strygninger. Grundingen skal dels tjene som Bærer for de senere Strygninger og dels, og navnlig ved Maling paa Jærn, virke beskyttende. Man kan enten anvende ren Linoliefernis eller en tynd Oliefarve, hvilken sidste i Reglen benyttes. Grundingens Farve er naturligvis ligegyldig; men af Hensyn til de senere Strygninger vælger man den i Reglen saaledes, at de senere Farvelag forholdsvis let dækker derpaa. Ved Maling paa Jærn kan der gøre sig særlige Hensyn gældende for at skabe en god Rustbeskyttelse, og her grunder man ofte med en Krom farve (se § 493). Træ grundes i Reglen med en tynd Oliefarve, Murværk med ren Fernis eller tynd Oliefarve. Paa friskt Murværk kan man ikke male, da Kalken for- sæber Fernissen, og pudsede Vægge bør derfor ikke olie- males før et Par Aar efter Pudsningen.