Materiallære 1915

512 — Efter Grundingen kittes alle Huller med Oliekit*), og hvis Malingen skal være jævn og glat, »spartles« der enten med en tyk Oliefarve, bestaaende af pulveriseret Skifer (»Fil- ling up«), Blyhvidt, Fernis, Terpentinolie og Sikkativ, eller med en Emulsion, bestaaende af Kridt eller Pibeler, Vand, Klister og Fernis, der efter Tørringen afslibes med Sandsten eller Sandpapir. Derefter stryges der i Reglen tre Gange med Oliefarve, hvorefter der undertiden følger en Lakering, hvorom senere. 883. I Reglen tilberedes Oliefarven af Malerne selv, idet de udrører eller bedre udriver Farvepulveret i Fernissen. Der gaar dog ogsaa strygefærdige Oliefarver i Han- delen, navnlig saadanne; der er bestemt til særlige Formaal f. Eks. til Rustbeskyttelse. Af saadanne skal nævnes: Skælpanserfarve, der navnlig bruges til Rustbeskyt- telse. Den bestaar af smaa Skæl, der er udrørt i Linolie til en tyk Grød og før Brugen fortyndes med Fernis til en passende Konsistens. Silica-Grafitfarver anvendes i samme Øjemed, og da de særlig godt taaler Ophedning, bruges de f. Eks. til Ma- ling af Dampkedler og Varmeovne. De bestaar af Grafit og Kiselsyre, og de kan faas i flere Farver. 884. Enhver Oliemaling vil i Tidens Løb ødelægges, idet Fernissen stadig iltes, hvorved den smuldrer hen eller støver af. Ogsaa Fugtigheden bidrager til at ødelægge Farvelaget, og endeligt vil dette slides ved rent mekaniske Paavirknin- ger. Oliemaling maa derfor fornyes med passende Mellemrum. Andre Malinger. 885. Limfarvemaling. Bindemidlet er her tynd Lim, der bør være saa lys som muligt, for at Farverne ikke skal blive smudsige. Væggene bør være tørre, ligesom man kun bør bruge Limfarve i tørre Rum, fordi Limen angribes af Bakterier og raadner. Limvandet, hvori Pigmentet skal ud- røres, maa ikke være for stærkt, da Farven i saa Fald vil ») Se § 896.