Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 513 —
skalle af; men paa den anden Side vil en for tynd Limop-
løsning medføre, at Farven smitter af. Limfarvede Vægge
kan ikke afvaskes. Til Hvidtning af Lofter bruger man hyp-
pigt en Limfarve, der tilberedes af »islandsk Mos«.
886. Kalkfarver er de billigste; men de har den Mangel,
at de smitter af, og at man maa bruge bestemte Pigmenter,
da Kalken angriber mange af de Stoller, der kan bruges til
Pigment i Olie- og Limfarve. Hyppigst bruges Kalkfarve blot
som »Kalkning«, hvor Farvestoffet og Bindemidlet er det
samme, nemlig Kalkhydrat. Til den første Strygning bruges
ren Kalkmælk, der maa være ret tynd.-Til de følgende kan
man bruge en noget tykkere, hvis Dækkeevne kan forøges
ved Tilsætning af noget vandrevet Kridt. Gule, brune og
røde Farver kan faas ved Tilsætning af Okkere, Umbra
eller Engelskrødt, blaa med Ultramarin og grønne med
Kromiltegrønt.
887. En særlig Art Kalkmalkning er den saakaldte Al
Frescomaling, der bruges i Dekorationsøjemed. Den ud-
føres paa frisk Kalkpuds; men den er vanskelig at udføre,
fordi man ikke forud kan beregne Farvernes Virkning, der
forandres ved Pudsens Hærdning. For at Al Frescomakri
skal være holdbart, maa Malegrunden være omhyggelig til-
beredt. Muren maa være tør, og Stenene fuldkommen fri
for opløselige Salte. Kalken, der bruges til Puds, skal være
lagret i længere Tid, og Sandet maa være helt lerfrit, lige-
som Mørtlen maa være passende fed. Er den for mager, vil
den binde daarligt og let smuldre hen, og hvis den er for
fed, vil den revne. I Reglen vil 1 Del Kalk til 2-3 Dele
Sand være passende. Pudsningen sker i to Gange, idet (ler
først pudses med groft Grus, og naar dette er »trukket til«,
pudses der med et ganske tyndt Lag Mørtel, der er til-
beredt af fint sigtet Sand, hvorpaa der males, saasnart det
har »sat sig«. Der maa kun pudses saa stor en Flade, som
der kan males paa et Par Timer; thi ellers vil Hærdningen
være skredet saa langt frem, at Maleriet ikke holder sig.
Naar Arbejdet skal standses, maa det ikke bemalede Puds
skæres bort, og nyt Puds anlægges ved Arbejdets Genoptagelse.