Materiallære 1915

526 teten afhænger af Dyrets Race, Køn, Alder og Trivsel og naturligvis af Garvningen. Fireaarige Okser regnes at give det bedste Materiale til Remme. Da Hudens Elasticitet er forskellig fra Ryggen til Bugen, vil den midterste Del af Ryggen give den bedste Rem. Man kan ikke slutte sig til en Rems Kvalitet af Tykkelsen eller Vægtfylden; thi Tyk- kelsen kan vilkaarHg forøges under Garvningen, og Vægtfylden kan forøges ved at lade Garvematerialet blive siddende i Porerne eller endog fylde dem med mineralske Stoffer, f. Eks. Tungspat. Af de sværeste Huder kan man faa Remme paa 1 m Bredde. Bredere Remme maa sammensættes af to eller flere Huder. Det er overordentlig vanskeligt at bedømme Læder til Drivremme, fordi Kvaliteten afhænger af saa mange For- hold, og Handelen med Læderremme bliver derfor en Til- lidssag. Smøremidler. 922. Naar to faste Legemer glider hen over hinanden, vil der opstaa en Friktion mellem dem, og dennes Størrelse afhænger af Fladernes Natur og Trykket mellem dem. I Regelen vil det Arbejde, der medgaar til at overvinde Frik- tionen, være tabt, idet det omsættes til Varme, og det er derfor af Betydning at reducere Friktionsarbejdet saa meget som muligt. Dette kan gøres ved mellem Fladerne at an- bringe et Vædskelag, hvis Vedhængningskraft til de glidende Flader er større end Vædskens Sammenhængskraft; thi i saa Fald vil der lægge sig et Vædskelag mod hver af Fladerne, og de to Vædskelag vil glide mod hinanden. Man har der- ved faaét Friktionen mellem de faste Legemer erstattet af en indre Vædskefriktion, der altid er mindre. De Stoffer, der lader sig anvende paa denne Maade, kaldes med et fælles Navn for »Smørelser«, og af det ovenfor omtalte vil det fremgaa, at man maa stille følgende Fordringer til dem: