Materiallære 1915

49 — maa derfor paany tiltøre Jordbunden Fosfor som naturlig eller kunstig Gødning. 43. Fosforet forekommer i 2 meget forskellige Former, nemlig det gule og del røde Fosfor. Det gule Fosfor er et fast, voksagtigt, bleggult Stof. Det smelter ved 44° og antændes allerede ved 60°. Det kan derfor komme i Brand blot ved Gnidning, og da Brand- soar loraarsagede ved Fosfor baade er farlige og smertefulde, maa det behandles med stor Forsigtighed. Det bør saa- ledes altid skæres i Stykker under Vand. Del er meget giftigt og udsender allerede ved almindelig Temperatur giftige Dampe. En Mængde paa 0n gr. Fosfor er tilstrækkeligt til« at dræbe et Menneske. Som Modgift mod Fosfor anvendes en Opløsning af 2 gr Kobbervitriol i 1 1 Vand og derefter raa Terpentinolie. Det gule Fosfor er uopløseligt i Vand, men kan opløses i Svovlkulstof. Denne Opløsning er over- ordentligt brandfarlig. Fugter man et Stykke Filtrerpapir dermed, og lader det henligge, bryder det efter et Par Minutters Forløb i Brand. Det gule Fosfor har stor Til- bøjelighed til at forene sig med Ilt, og del illes allerede ved Henliggen i Luften og lyser derved i Mørke (deraf Navnet »Fosforos« = Lysbærer). Naar det antændes, brænder det til Fosforsyreanhydrid. Dets Vægtfylde er 1,8. Det gule Fosfor fremstilles af Knogler, der brændes og males, hvorefter de behandles med Svovlsyre. Den fosfor- sure Kalk omdannes derved til sur fosforsur Kalk, der er opløselig i Svovlsyre. Denne bortdampes, og Resten glødes i Hvidglødhede med Kul og Sand, hvorved der overdestil- lerer gult Fosfor. Fabrikationen er paa Grund af Fosforets Giftighed meget farlig, og der findes derfor kun faa Fosfor- fabrikker. Det gule Fosfor anvendtes tidligere meget til Tændstikker; men paa Grund af dels Giftighed og Brandfarlighed er dets Anvendelse hertil forbudt i de fleste Lande. Nu anvendes det hovedsagelig til Fremstilling af rødt Fosfor, i Medicinen og til Rottegift. Det røde Fosfor er helt forskelligt fra det gule. Del 4