Materiallære 1915

— 53 — Det lindes i Kulsyren i Luften og som kulsure Salte, navnlig kulsur Kalk. Det er en Bestanddel af alle Stoffer, der stammer fra Dyre- og Planteverdenen og findes udbredt som Kul og Tørv, der er Rester af Fortidens Plantevækst. 51. Kulstoffet kan optræde i flere Former baade krystal- linsk og amorft. De krystallinske Former Diamant og Grafit forekommer naturligt, medens de amorfe dels fremstilles kunstigt, og dels forekommer naturligt, og da i Reglen er urene. Kulstoffets Egenskaber er meget forskellige efter de Former, hvori det optræder, og disse skal derfor omtales nærmere hver for sig. Diamanten er et af de haardeste af alle kendte Stoffer. Den findes kun faa Steder i Verden, navnlig i Indien, Bra- silien og Sydafrika. Den naturlige Diamant er af ret uan- seligt Ydre med afrundede Krystalflader. Den er meget stærkt lysbrydende og er tit helt farveløs (Diamanter af »reneste Vand«). Ikke sjeldent er den dog farvet gullig eller brunlig og kan endog være helt sort. Saadanne farvede Diamanter er af ringere Værdi end de farveløse. Diamanten anvendes navnlig til Smykkesten og slibes til dette Brug i forskellige Former. Desuden anvendes den lil Glasskæring og -mærkning, lil Boring og Savning i Sten og til fin Gra- vering i Sten. Hertil benyttes naturligvis kun smaa eller sorte Diamanter. De indstøbes med Bly i en Holder (Glar- mesterdiamanter). Paa Grund af Diamanternes høje Pris har man forsøgt at fremstille dem kunstigt. Dette er ogsaa lykkedes, men de kunstige Diamanter er overordentlig smaa, saaledes at Fremstillingen ingen praktisk Betydning har faaet. Frem- gangsmaaden er iøvrigt den, at man opløser Kulstof i smeltet Jern og afkøler Opløsningen hurtigt under Tryk. Derpaa opløses Jernet i Syre, hvorved Diamanterne bliver tilbage. Naar Diamanten ophedes til 800° i en Udstrøm, brænder den til Kulsyre. Grafit er ligesom Diamant krystallinsk Kulstof, men er i Modsætning til denne saa blød, at den smitter af paa Papir. Den findes som sortegraa, bladede Masser i Sibirien,