Materiallære 1915

— 55 — lysende Flamme. Ofte bager de sammen paa Risten (»bagende Kul«), og de udsender megen sort Røg. Cannel kul og Bogheadkul indeholder mange For- bindelser af Kul og Brint og giver derfor megen Gas. Cannelkul fra W. Virginia kan indeholde 58 °/0 flygtige Sloffer. Disse to Kulsorter bruges navnlig til Fremstilling af Be- lysningsgas. Brunkullene er langt yngre end Stenkullene. Forkul- ningen er derfor ikke saa vidt fremskredet, og de indeholder mere Aske end Stenkul. Kulstofindholdet er meget for- skelligt; i de bedste kan det naa 75 %, medens de danske Brunkul (der navnlig findes i .Jylland og paa Bornholm), kun indeholder 41 °/0'Kulstof og derfor ikke duer til Brænsel. En stor Del Brunkul presses til Briketter. Tørv dannes, naar urteagtige Planter undergaar en ufuld- stændig Formuldning under Vand. De omdannes derved til en sortebrun, jordagtig Masse, der indeholder Kulstof, Ilt, Brint, Kvælstof, Svovl og Aske. Af denne Masse frem- stilles Tørven paa forskellig Maade, efter hvilken man skelner mellem: Skæretørv, der blot opgraves og tørres i Luften. De er meget uensartede baade i Størrelse og Sammensætning og er tilbøjelige til al smuldre. Haa nd æltede Tørv fremstilles ved, at den opgravede Masse æltes ved Muskelkraft, ofte ved, al Heste vader om- kring i Massen og ælter den. Derefter bredes den ud i et jævnt Lag ti] Tørring. Naar den er halvtør, gennemstikkes den med en Spade, saa den deles i passende Stykker. Pro- duktet er noget mere ensartet end Skæretørvene, men det er skørt og smuldrer let. Maskin æltede Tørv er de bedste, idet de er temme- lig ensartede, haarde og ret modstandsdygtige mod Smuld- ring. Tørvemassen til disse Tørv opgraves, æltes paa Ma- skine og formes som Mursten, hvorefter de tørres. Brænde har ikke nogen stor Anvendelse til Brændsel her i Landet, idet Prisen er for høj i Forhold til den ud- viklede Varmemængde. Træ indeholder meget Vand; grønt