Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
- 60 — uopløseligt i Vand, men lader sig let opløse i Svovlkulstof, Kloroform og Stenkulsnafta (»Solution«), Det er en daarlig Leder for Varme og Elektricitet og bliver selv elektrisk ved Gnidning. Kautschuk er i Stand til at oplage Svovl, naar dette indblandes i det og Blandingen opvarmes til noget over 100° Herved faar Kautschukken særlig værdifulde Egen- skaber, idet den bliver meget elastisk og i Modsætning til den raa Kautschuk ikke forandrer sin Elasticitet inden for ret vide Temperaturgrænser. Det saaledes behandlede Kaut- schuk gaar i Reglen under Navn af »Gummi« eller »vul- kaniseret Kautschuk«; det er blødt, elastisk og inde- holder i Reglen 5—14 °/0 Svovl. Tilsælter man mere Svovl, 20—40 % og vulkaniserer ved en Temperatur paa 160°, faar man et Produkt, der er meget haardt og elastisk, og som ved Gnidning bliver meget stærkt elektrisk. Det gaar i Handelen under Navn af Ebonit eller Hartgummi og har langt større Modstandskraft mod kemiske Paavirk- ninger end almindeligt, vulkaniseret Kautschuk. Medens Kautschuk for indtil 100 Aar siden udelukkende brugtes til Vidskelæder, har det nu faaet en overordentlig alsidig Anvendelse. Den største Del bruges i Elektrotek- nikken til Isolationsmateriale og til Luftringe for Cycler og Automobiler, men der anvendes ogsaa store Mængder til Gummislanger, Propper, Elastik m. m., og i Form af Ebonit til kirurgiske Instrumenter, Kamme, Haandtag o. s. v. Af flydende Kulbrinter kan nævnes: Stenolie eller Raapetroleum findes ret udbredt overalt i Verden. De vigtigste Forekomster er i Nordamerika, Mexiko, Baku i Rusland, Østrig og Sydafrika. Dens Op- rindelse kender man ikke, men man antager, at den stammer fra større Samlinger Havdyr, der er sammenskyllede og dækkede af Ler og Slam, og senere i Lighed med Sten- kullene er underkastede en Omdannelsesproces under højt Tryk og Temperatur. Stenolien findes i store Hulrum i Jorden, i Reglen sammen med Saltvand og luftformige Kul- brinter, hvilke sidste ofte er sammenpressede til et uhyre