Materiallære 1915

— 61 Tryk. Det afhænger nu af Hulrummets Form, om man ved Boring faar det ene eller andet af de ovennævnte tre Ting. Ofte strømmer der op af Borehullet store Mængder brændbar Gas, hvorefter man maa oppumpe Olien. Undertiden kan Gassen trykke Olien op af Borehullet som en kraftig Spring- kilde. Stenolien kan enten straks ledes gennem ofte umaadelig lange Rørledninger til Raffinaderierne, eller den opsamles foreløbig i Bassiner (»tanks«) ved Borestedet for senere at transporteres bort. Den raa Petroleum er en sort, ildelugtende Vædske, hvis Sammensætning er meget varierende, og selv Boringer, der ligger læt ved hinanden, giver undertiden Stenolie af meget forskellig Beskaffenhed. Af denne og andre Grunde under- kastes Stenolien en brudt Destillation, ved hvilken man til- sigter at skille den i forskellige Vædsker, der hver for sig har sine ejendommelige Egenskaber og Anvendelser. Af den amerikanske Stenolie vinder man saaledes ved brudt Destil- lation: Petroleumsæter, der har Vægtfylden 0,67 og Koge- punktet 50- -60°. Den er meget brandfarlig og benyttes undertiden under Navn af »Letbenzin« til Drivkraft for Automobiler og Motorcykler. Benzin med Vægtfylden 0,7 og Kogepunkt 70—90° er el udmærket Opløsningsmiddel for flere Stoffer, f. Eks. Kautschuk og Fedtstoffer. Den benyttes til kemisk Rensning af Tøj og til Brændsel i Benzinmotorer. Pudseolie eller »mineralsk Terpentinolie«, hvis Vægtfylde er 0,74 og Kogepunkt 120°—150°, benyttes til Pudsning af Maskindele og til Fremstilling af Olie- farver. Belysningspetroleum med Kogepunkt 150—300° og Vægtfylde (),8 benyttes til Belysning i almindelige Petroleums- lamper. Solarolie, der benyttes til Brændsel i Petroleumsmotorer, er Betegnelsen for den Olie, der destillerer over efter Petro- leum og før Smøreolierne.