Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 66 — der i Reglen indeholder 5000 L (maalt ved aim. Tryk), og Trykket i dem er 125 Atm. Paa Flasken er der anbragt en Reduktionsventil til Afpasning af den udstrømmende Ilts Tryk, der skal være %—P/2 Atm. Brænderen bestaar af et Haandtag, forsynet med to Stutse, paa hvilke man kan fastgøre Gummislanger for Acetylen og Ilt. De to Stutse fortsætter sig som Rør, der fører til et Blandingskammer umiddelbart indenfor Brænder- spidsen. Naar Apparatet skal bruges, aabner man først for Acetylenet og tænder dette; derefter sættes Iltstrømmen til, idet Brænderen er forsynet med Hane til Regulering af Ilt- mængden. Der dannes da i Flammen en lille, skarpt afgrænset, hvid Del, der er den meget varme Acetylen- Iltflamme. Naar denne rettes mod to Stykker Jern, vil disse paa selve Berøringsstedet blive opvarmede til Smelt- ning, og da Flammen indeholder Acetylen i Overskud og saaledes virker reducerende, vil der ikke ske nogen Iltning af Jernet, men de to Stykker svejses fuldstændigt sammen. Metoden anvendes i udstrakt Grad til de mest forskellig- artede Arbejder lige fra Brobygnings- og Dampkedelarbejder til Svejsning af smaa Luksusgenstande. Autogen Skæring foregaar paa lignende Maade som Svejsning, men Brænderen er forsynet med en ekstra Kanal, gennem hvilken der kan ledes Ilt. Naar Materialet er opvarmet til Smeltning et enkelt Sted, aabnes denne Hane for Ilten, der strømmer ud i en meget lin Straale og ilter det glødende Jern samtidig med, at den blæser det dannede Jernilte bort. Man kan paa denne Maade gennemskære Materiale paa indtil 100 mm Tykkelse, og Randene er omtrent lige saa skarpe som ved Klipning eller Mejsling. 56. Kulstoffets Iltforbindelser. Kulstof danner to For- bindelser med Ilt, nemlig: Kulilte og Kulsyre. Kulilte CO er en farveløs Luftart uden Lugt eller Smag. Den er meget giftig, idet den ved Indaanding gaar i Forbin- delse med Blodkornenes røde Farvestof (Hæmoglobinet) og og ødelægger det saaledes, at det ikke kan optage Ilt. Kul- ilten har meget ofte givet Anledning til Kvælning, idet den