Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 66 —
der i Reglen indeholder 5000 L (maalt ved aim. Tryk), og
Trykket i dem er 125 Atm. Paa Flasken er der anbragt en
Reduktionsventil til Afpasning af den udstrømmende Ilts
Tryk, der skal være %—P/2 Atm.
Brænderen bestaar af et Haandtag, forsynet med to
Stutse, paa hvilke man kan fastgøre Gummislanger for
Acetylen og Ilt. De to Stutse fortsætter sig som Rør, der
fører til et Blandingskammer umiddelbart indenfor Brænder-
spidsen. Naar Apparatet skal bruges, aabner man først for
Acetylenet og tænder dette; derefter sættes Iltstrømmen til,
idet Brænderen er forsynet med Hane til Regulering af Ilt-
mængden. Der dannes da i Flammen en lille, skarpt
afgrænset, hvid Del, der er den meget varme Acetylen-
Iltflamme. Naar denne rettes mod to Stykker Jern, vil
disse paa selve Berøringsstedet blive opvarmede til Smelt-
ning, og da Flammen indeholder Acetylen i Overskud og
saaledes virker reducerende, vil der ikke ske nogen Iltning
af Jernet, men de to Stykker svejses fuldstændigt sammen.
Metoden anvendes i udstrakt Grad til de mest forskellig-
artede Arbejder lige fra Brobygnings- og Dampkedelarbejder
til Svejsning af smaa Luksusgenstande.
Autogen Skæring foregaar paa lignende Maade som
Svejsning, men Brænderen er forsynet med en ekstra Kanal,
gennem hvilken der kan ledes Ilt. Naar Materialet er
opvarmet til Smeltning et enkelt Sted, aabnes denne Hane
for Ilten, der strømmer ud i en meget lin Straale og ilter
det glødende Jern samtidig med, at den blæser det dannede
Jernilte bort. Man kan paa denne Maade gennemskære
Materiale paa indtil 100 mm Tykkelse, og Randene er
omtrent lige saa skarpe som ved Klipning eller Mejsling.
56. Kulstoffets Iltforbindelser. Kulstof danner to For-
bindelser med Ilt, nemlig: Kulilte og Kulsyre.
Kulilte CO er en farveløs Luftart uden Lugt eller Smag.
Den er meget giftig, idet den ved Indaanding gaar i Forbin-
delse med Blodkornenes røde Farvestof (Hæmoglobinet) og
og ødelægger det saaledes, at det ikke kan optage Ilt. Kul-
ilten har meget ofte givet Anledning til Kvælning, idet den