Materiallære 1915

— 67 — dannes, naar Kul brænder under formindsket Lufttilførsel (naar Spjældet i Kakkelovnsrør er lukket). Allerede et Ind- hold paa O,o5 % i Luften virker forgiftende og giver Hoved- pine og Svimmelhed. Kulilte er brændbar og brænder med blaa Flamme til Kulsyre. Den er en Bestanddel af Generatorgas og Vandgas og anvendes desuden i Metalurgien som et kraftigt Reduk- tionsmiddel. Den kan som nævnt dannes ved at brænde Kul i Underskud af Luft eller ved at lede Kulsyre gennem et højt Lag glødende Kul. Kulsyre (Kudioxyd) CO2 burde af samme Grunde som anført ved Svovlsyrling egentlig hedde Kulsyreanhydrid. Det er en farveløs Luftart uden Lugt og med en svagt sur 12 4- 2 X 16 Smag. Dens Vægtfylde er stor (-- ----), 1,52, saa at I 14,48 man kan hælde den fra et Glas over i et andet ligesom en Vædske. Ved Tryk og Afkøling kan den fortættes til Vædske, der gaar i Handelen paa Staalflasker, i hvilke den er sammentrykket til ca. 50 Atm. Tryk. Den er ikke giftig, men den nærer hverken Aandedrættet eller Forbrændingen. Den kan derfor virke kvælende, og et Lys vil slukkes i Kulsyre. Kulsyre er opløselig i Vand, der opløser et lige saa stort Rumfang, som det selv indtager, uanset Trykket. Dette benyttes ved Fremstilling af Soda- og Seltsersvand, idet man lader Vandet opløse Kulsyre af 5—6 Atm. Tryk. Naar der da senere aabnes for en saadan Flaske Sodavand, vil Opløs- ning komme under et Tryk paa 1 Atm., og 4/5—5/6 af Kulsyren vil undvige under Brusning. Opløsningen af Kulsyre i Vand reagerer surt, og man kan derfor antage, at den indeholder en Syre H2 C()3, idet CO2 4- H2 O = H2 CO8, der er den egentlige Kulsyre (jvnf. Svovlsyrling). Den kendes ikke i fri Tilstand, men danner mange Salte. Da den indeholder 2 Brintatomer, der begge kan ombyttes med Metal, kan den danne to Rækker Salte, nemlig et surt og et normalt, f. Eks. 5*