Materiallære 1915

— 68 — Na HCO3 surt kulsurt Natron Na., CO3 normalt kulsurt Natron. De sure kulsure Salte kaldes ogsaa tve ku Isure Salte. Kulsyren findes som omtalt § 41 i Luften. Den dannes ved Menneskers og Dyrs Aandedræt og strømmer i mange vulkanske Egne op af Jorden (»Hundegrotten« ved Neapel), ligesom den opstaar ved Forbrænding af alle kulstofholdige Stoffer. Den kan fremstilles 1. ved at behandle et kulsurt Salt med en Syre f. Eks. Marmor (kulsur Kalk Ca CO3) med Saltsyre Ca CO3 4- 2 H Cl = Ca Cl2 + CO2 + H2 O, 2. ved Ophedning af kulsur Kalk (»Kalkbrænding«), idet Ca CO3 — CaO + CO2. Paa denne Maade fremstilles Kulsyren fabriksmæssigt og kommer i Handelen paa Staalflasker som ovenfor omtalt. 3. ved Forbrænding af Kul. Kulsyren anvendes til Kølemaskiner, Soda- og Seltsers- vand, Ølaftapning m. m. 57. Luftformige Brændsels stoffer fremstilles altid kunstigt, naar lige undtages den enkelte Steder forekom- mende »naturlige Gas«, der væsentligst bestaar af Methan. De vigtigste luftformige Brændselsstoffer er: Belysningsgas, Generatorgas, Vandglas og den ved Højovnene dannede Giktgas. Belysningsgas fremstilles ved tør Destillation af Stenkul i Retorter af ildfast Ler. Stenkullene, der benyttes hertil, er de saakaldte »Gasku|l«, som indeholder meget Brint, Kul- brinter, Kvælstof og Svovl. Ved Ophedningen frigøres disse, og der udvikles Brint, Kulbrinter, Svovlbrinte, Ammoniak og Tjære, medens der i Retorten bliver fast Kulstof tilbage dels som Koks og dels som Retortkul. Fra Retorterne ledes Gassen gennem Rørsystemer, hvor den afkøles, og i hvilke Vanddamp, Tjære og Ammoniak fortættes. Derefter vaskes den med Vand for at fjerne den sidste Rest af Tjære og Ammoniak og ledes endelig gennem en Rensemasse, der navnlig skal befri den for Svovlbrinte, der er meget skadelig at have i Gassen, fordi den ved Forbrænding vilde give