— 79 —
Tin.
Sn = 118,5.
67. Tin indtager i flere Henseender en Særstilling, idet
det danner Overgang mellem Metaller og Metalloider.
Det forekommer ikke i fri Tilstand i Naturen, men
findes navnlig som Tinsyreanhydrid Sn O2 »Tinsten«,
der forekommer i England og Bagindien. Det fremstilles
ved at reducere Tinstenen med Kul. Det er et sølvhvidt,
meget sejgt og strækkeligt Metal, der lader sig valse ud til
meget tynde Blade (Staniol). Opvarmes det til 200 °, bliver
det meget skørt, og det smelter ved 230 °. Det krystalliserer
ved Afkøling, og en Tinstang »knager«, naar den bøjes,
fordi Krystallerne forskyder sig mod hinanden.
Tin holder sig godt i Luften ved almindelig Temperatur,
men i smeltet Tilstand ilter det sig til »Tinaske«. Det staar
sig godt mod fortyndede, kolde Syrer, men opløses af varm
Saltsyre og Svovlsyre. Varm Salpetersyre opløser det ikke,
men omdanner det til uopløselig Tinsyre.
68. Tin kan som nævnt § 49 optræde baade divalent og
tetravalent. De divalente Forbindelser har ikke større tek-
nisk Betydning. Af de tetravalente kan nævnes:
Tintvesvovl Sn S2 danner guldgule, glinsende Krystalskæl,
der anvendes til Broncering under Navn af »Mussivguld«.
Tinsyreanhydrid (Tinsyre) Sn O2 er et hvidt uopløseligt
Pulver, der kan faas ved Iltning af Tin. Det anvendes til
hvid Glasur paa Teglværksprodukter. Tin aske, der dannes
naar smeltet Tin er udsat for Luften, er en Blanding af
Tin og Tinsyreanhydrid. Det anvendes bl. a. til Polering
af Marmor.