Metallerne.
69. Metallerne udmærker sig som nævnt § 1 ved at
have Metalglans og ved at være gode Ledere for Varme og
Elektricitet. Med Undtagelse af Kvægsølv er de alle faste
ved almindelig Temperatur. Farven er for de flestes Ved-
kommende hvid eller graa, dog er Guld gult og Kobber rødt.
De fleste Metaller er sejge og lader sig valse og trække
til Traad. Haardheden er meget forskellig, og det samme
gælder Smelteligheden.
Vægtfylden varierer fra under 1 til ca. 22; man plejer
at dele Metallerne efter Vægtfylden i lette og tunge Me-
taller, eftersom den er under eller over 7.
70. Metallerne forekommer sjældent frit i Naturen (Und-
tagelser: Guld, Platin, Sølv, Kvægsølv og sjeldnere Kobber
og Jern); men de fremstilles i Reglen af Forbindelser, der
for de teknisk anvendte Metaller kaldes »Malme«. Disse
kan være:
a) Iltforbindelser, der enten kan være
1) Ilter. Saaledes forekommer f. JEks. Jern, Kobber,
Mangan, Zink o. fl.,
2) eller Karbonater (kulsure Salte) som f. Eks. ved Jern,
Bly, Kobber, Zink o. a.,
3) eller Silikater (kiselsure Salte), f. Eks. Zink og Nikkel.
b) Svovlforbindelser, der er Svovlmetaller, f. Eks. Bly,
Kvægsølv og Jern, i Reglen forurenede med andre Stoffer,
navnlig andre Metaller, Arsen og Antimon.
Af disse Malme fremstilles Metallerne
c) ved Nedsmeltning med Kul, hvormed Malmenes Ilt
forbinder sig, eller