Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Metallerne. 69. Metallerne udmærker sig som nævnt § 1 ved at have Metalglans og ved at være gode Ledere for Varme og Elektricitet. Med Undtagelse af Kvægsølv er de alle faste ved almindelig Temperatur. Farven er for de flestes Ved- kommende hvid eller graa, dog er Guld gult og Kobber rødt. De fleste Metaller er sejge og lader sig valse og trække til Traad. Haardheden er meget forskellig, og det samme gælder Smelteligheden. Vægtfylden varierer fra under 1 til ca. 22; man plejer at dele Metallerne efter Vægtfylden i lette og tunge Me- taller, eftersom den er under eller over 7. 70. Metallerne forekommer sjældent frit i Naturen (Und- tagelser: Guld, Platin, Sølv, Kvægsølv og sjeldnere Kobber og Jern); men de fremstilles i Reglen af Forbindelser, der for de teknisk anvendte Metaller kaldes »Malme«. Disse kan være: a) Iltforbindelser, der enten kan være 1) Ilter. Saaledes forekommer f. JEks. Jern, Kobber, Mangan, Zink o. fl., 2) eller Karbonater (kulsure Salte) som f. Eks. ved Jern, Bly, Kobber, Zink o. a., 3) eller Silikater (kiselsure Salte), f. Eks. Zink og Nikkel. b) Svovlforbindelser, der er Svovlmetaller, f. Eks. Bly, Kvægsølv og Jern, i Reglen forurenede med andre Stoffer, navnlig andre Metaller, Arsen og Antimon. Af disse Malme fremstilles Metallerne c) ved Nedsmeltning med Kul, hvormed Malmenes Ilt forbinder sig, eller