Foreningen af tekniske Skoler i Danmark: Beretning om Medlemsmødet i København
Den 8. og 9. maj 1914

63 gang, men heller ikke i Fremgang. Undervisningen kan imidlertid give et langt bedre Resultat, fordi Eleverne ofrer sig helt for Sko- lens Gerning. Saa vil jeg nævne vore Efterskoler, der samler unge Mennesker hos sig M—1 Aar; af dem har vi ca. 27 med 10—12000 Elever. Der- til vil jeg føje den Ungdom, som faar Undervisning i enkelte Fag: Gymnastik, Sang, Sløjd, Madlavning, Haandgerning og endvidere den Ungdom, som forbereder sig til en eller anden Eksamen, Stu- dentereksamen eller lignende; men naar jeg tager det alt med, saa naar jeg ikke op til et højere Tal end 80,000, — Vi kan regne, at der hvert Aar gaar ud fra vore Skoler 60,000 Piger og Drenge, det bliver 240,000 i 4 Aar, Af denne Ungdom faar de fleste kun en utilstrækkelig Undervisning, og der bliver 160,000, som slet ingen faar; og disse 160,000 er gennemgaaende dem fra de fattigste Hjem. De har faaet den tarveligste Skolegang som Børn, saa derfor kunde de trænge haardest til en fortsat Under- visning. Og alle ved, at Skolekundskaber glemmes og kommer i Forfald, naar der ikke er Lejlighed til at befæste og udvide dem. Nu er Spørgsmaalet, om vi skal lade det gaa som hidtil, at lade den store Ungdom skøtte sig selv og rette Bebrejdelser mod den, elier om man skal tage dette Spørgsmaal op til alvorlig Under- søgelse og gøre noget for den. Hvis man stillede mig dette Spørgs- maal og tillige spurgte, hvilken Vej jeg kunde ønske at følge for at rette dette Forhold, vil jeg stille Fordring om at komme bort fra Aftenundervisning; vi skal gaa over til Dagundervisning. Men nu vil jeg straks vare mig imod, at det skulde siges, at jeg vil tage Lærlingene bort fra det praktiske Arbejde og sætte dem paa Skolebænken; det vilde være et farligt Forsøg, der let vilde med- føre, at mange vilde faa Ulyst til at vende tilbage til det Fag, som de skulde ernære sig ved senere hen i Livet. Spørgsmaalet er, om der ikke er andre Veje at gaa, om man ikke kunde give dem en Undervisning jævnsides med deres dag- lige praktiske Arbejde. I den Henseende maa vi kaste Blikket udad, og jeg vil her gerne henlede Opmærksomheden paa, hvor- ledes man har søgt at løse Spørgsmaalet i Tyskland. I mangt cg meget har vi Danske været Germanernes Lærlinge, og det skal vi ikke skamme os ved; Tyskerne er et flittigt, nøjsomt og dyg- tigt Folk, som vi kan lære meget af, særlig med Hensyn til Ung-