Foreningen af tekniske Skoler i Danmark: Beretning om Medlemsmødet i København
Den 8. og 9. maj 1914

64 domsskolen. Intetsteds høster man paa det Omraade bedre Op- lysninger og Erfaringer. I Efteraaret 1912 var jeg nede i Bayern, der er det førende Land paa dette Omraade, De har haft det Held at have en saa dygtig Skolemand som Georg Kerschensteiner; det er hans Tan- ker og Ideer, som praktiseres overalt dernede. Han er Skoledi- rektør i München, og det er særlig Skolerne i denne By, man har sin Opmærksomhed henvendt paa. I Slutningen af 90erne udsatte Universitetet i Erfurt en Pris- opgave for den bedste Besvarelse af Spørgsmaalet om den tyske Ungdoms Opdragelse. Dr. Kerschensteiner vandt Prisen, og det er dette Skrift, der danner Grundlaget for alle Ungdomsskolers Oprettelse og Indretning. Naar jeg skulde sige, hvad der er Midt- punktet i hans Tanker, tror jeg at maatte sige, det er det at faa det praktiske Arbejde ind i Ungdomsskolen, saa det danner Midt- punktet i Undervisningen, Han gaar ud fra den simple Grund- sætning: det vigtigste for Lærlingen er at lære sit Fag saa grundigt som muligt; han maa udvikle sin Arbejdsduelighed, der- ved skaber man Arbejdsglæde. Det er simple og slaaende Sandhe- der; kun den, der kan udføre sit Fag med Dygtighed og Snille kan udføre sit Arbejde med Glæde. Derfor siger Dr. Kerschensteiner. Lad os tage det praktiske Arbejde og føre det ind i Ungdomssko- len, gøre det til Centrum i Undervisningen og der uden om lægge Fag af almendannende Betydning. I hvilket Omfang de skal med- tages, kan man disputere om, det kan indrettes efter Forholdene. Der er i Løbet af 10—12 Aar oprettet 52 Fagskoler i München. Hvert Fag har faaet sin Fagskole; Undervisningen er samlet i 7—8 store Bygninger til 1 Million Kr. pr. Bygning. I disse Byg- ninger er der indrettet Værksteder og Undervisningslokaler, Her faar Eleverne 2—3 Timers ugentlig systematisk Værkstedsunder- visning i 4 Aar, Som Lærere paa de praktiske Omraader anven- des dygtige Haandværksmestre; man giver ogsaa en fremadskri- dende Undervisning i Materiallære. Foruden de egentlige Haand- værksfag kan jeg nævne, at f. Eks. Opvartere har deres Fagskole, ligeledes Kuskene, Slagterne, der undervises i de offentlige Slag- tehuse, Gartnere, der skal oplæres ude i store Gartnerhaver. Ved Siden af Undervisningen paa Skolerne, staar Lærlingen ogsaa i I.ære hos en Mester,