Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

Forfatter: Chr. Tryde

År: 1886

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 614.7 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000011

I. Om Infektion Fra Kloakudtømmelsen I Københavns Havn og Kanaler

II. Om Infektion af Grundvand og Tyfussmitte.

III. Undersøgelser af Drikkevand fra tyfussmittet Sted

Politilæge, Dr. med.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
§ saare ubetydelig, og hvor derfor selv en mindre Mudderansamling naar op til Vandets Overflade«. Sagen hvilede herefter indtil Forsommeren indeværende Aar. Efter fornyede Klager til Sundhedspolitiet henviste Politidirektøren i Juli Maaned Sagen til min Under- søgelse, idet det navnlig ønskedes oplyst, hvorvidt de paaklagede Ulemper kunde antages at hidrøre fra det Mudder og Slam, der udtømmes gjennem Kloakudløbene. Som alt bemærket, dannes »Christianshavns Kanal« af det smalle østlige Sideløb, der i Syd, tæt ved Langebro, fra Havnens Hovedløb skjærer sig ind paa Amagersiden og i Nord atter uclinunder i Hovedløbet dels gjennem »Vilders Kanal« dels gjennem Orlogshavnen. Efter Havnekaptainens Opgivelser er saavel dens Bredde som dens Dybde meget variabel — den første vexler mellem 130 og 65 Fod, den sidste mellem 19 og 7 Fod — Strømprofilet indsnevres derhos stærkt ved den ene af de to Broer over Kanalen (22*/2 Fod med 6 Fods Dybde) og Dybden ved Bolværk er overalt meget rin- gere. Paa talrige Punkter er der ved Maalinger foretaget nøiagtig-e Bestemmelser af Mudderlagets Tykkelse fra den ene Side af Kanalen til den anden. Det er disse meget omhyggelige Undersøgelser og Maalinger, der danne Grundlaget for Havnekaptainens ovenomtalte summariske Erklæringer*). Hvorvidt man nu skal betegne de fundne Afleiringer som betydelige eller ei, beror naturligvis til en vis Grad paa et Skjøn, og jeg betvivler saaledes ingenlunde, at Teknikerne fra deres Standpunkt have Ret til at kalde de Nord for Bømehusbroen og op til Snorrebroen fundne Størrelser for i clet Hele ubetydelige. Fra et hygieinisk Standpunkt turde der imidlertid ligesaa lidt være Tvivl om, at der saavel lige Nord for den førstnævnte Bro, i Hjørnerne ved Kloakudløbene som paa en ret anselig Stræk- ning sønden for Broen er funden Masser, som alene ved deres Størrelse nok kunne vække alvorligere Betænkeligheder. Paa en Strækning’ af omtieiit 600 Fod ligger hoi^ som alt nævnt, »et Mudderlag af indtil 3 Fods Tykkelse«. Ved en Beregning, som min ærede Ven, Dr. phil. Gram, var saa velvillig at udføre paa Grundlag af samtlige opgivne Talstørrelser, fandt han, at der paa denne lille Strækning henlaa c. 148000 Kubikfod Mudder paa Kanalens Bund. Naar Teknikerne nu fremdeles gjøre gj ælden de, at Resultatet af Under- søgelsen godtgjør, at don nordlige Dol af Kanalen lioldor sig næsten ganske fri for Bundfald, og at dette skyldes Kanalens i det Hele tragtformede Aabning mod Nord, hvorfor der ved Norden Vande gaar en stærk Strom gjennem Kanalen — saa er det kun meget uegentligt, at dette kan siges at være beroligende foi en hygieinisk Betragtning. Jeg skal se bort fra, at der jo dog ved Undersøgelsen er iagttaget en kjendelig Afleiring af Mudder, ligesom fra den Omstændighed, at der altid selv ved den stærkeste Norden Strøm findes betydelige Mudderbanker lige Nord for Børnehusbroen, hvilket skyldes dels dennes faste Landpiller, dels en stærkt frem- springende Fangarm Nord for det østre Kloakudløb. Hvad der er vigtigere at erindre, er den Omstændighed, at man i Virkeligheden jo ikke disponerer over en uaf- brudt løbende stærk Norden Strøm. Som alt tidligere omtalt er Sonden Strøm *) Dot af Havnekaptainen ndarbcidcdc. Kort blev forevist i »medicinsk Selskab«, men har ikke kun- net gjen gives her. 2