Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883
Forfatter: Chr. Tryde
År: 1886
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 614.7 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000011
I. Om Infektion Fra Kloakudtømmelsen I Københavns Havn og Kanaler
II. Om Infektion af Grundvand og Tyfussmitte.
III. Undersøgelser af Drikkevand fra tyfussmittet Sted
Politilæge, Dr. med.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
tabuleret Flaske, hvis Vægge indvendigt vare bievne beklædte med et ved Varme stærkt
indtørret Lag af samme raadnende Blanding af Urin og Exkrementer. Heller ikke her
lykkedes det at faa nogensomhelst Vegetation i Næringsgelatinen.
Skjøndt jeg saaledes havde faat fuld Bekræftelse paa Rigtigheden af
de foreliggende Angivelser, saa tilstaar jeg, at Selvsynet ikke for mig havde bort-
taget det i og for sig Paafaldende i, at en Luftstrøm, der stryger hen over raa'dnende
Masser under slige Forhold ikke formaar at optage et eneste spiredygtigt Kim. For
at skaffe disse, der i enorme Mængder vare tilstede i Blandingen, gunstigere Livs-
betingelser, under hvilke Forholdet muligvis kunde stille sig anderledes, gjentog jeg
Forsøget ganske paa samme Maade som i de førstnævnte to Tilfælde — kun med den
Forandring, at denWolffske Flaske med den raadnende. Masse opvarmedes i Vandbad
til c. 40°, paa hvilken Temperatur den holdtes mider hele Forsøget. Aspirationen foregik
med samme Hurtighed som i det andet Forsøg og fortsattes i 3 Timer. Det viste sig
nu, at, medens Næringsgelatinen i Kontrolglasset saavel under som efter Forsøget holdt
sig fuldstændigt klar, saa indfandt der sig- lige ved Slutningen af Forsøget en kjendelig
mælket Blakning i Næringsvædsken i det andet Glas (Æ 2). Den holdt sig efter at Gelatinen
var stivnet og viste allerede et Døgn senere en hvidprikket meget fin Kolonisering
gjennem hele Massen. I de følgende tre Døgn, medens Glassene lienstod ved 25° om
Dagen og 16° om Natten, blev Vegetationen vel i det Hele tydeligere. Men medens
Kolonierne nede i Massen kun voxede meget svagt, var Udviklingen stærkere i de
Kolonier, der laa op mod Overfladen. En enkelt af disse Kolonier viste 1111 tilmed
to Døgn senere mikroskopiske Karakterer, der paa en positiv Maade tillod Slutninger
angaaende det aspirerede Kims oprindelige Hjemsted paa Overfladen af den raadnende
Masse. Umiddelbart efter mit andet ovenomtalte Forsøg havde jeg nemlig med Platin-
naal — hvormed jeg netop havde berørt Overfladen — foretaget en Indpodning i Kjød-
vandsgelatine i et Reagentsglas. I den meget livlige Vegetation, der optraadte i Pode-
stikkene, fandtes der blandt Andet endel fine hvidprikkede Kolonier, der lien mod Over-
fladen voxede stærkere og havde Tilbøielighed til at udbrede sig’ rosetformigt paa Overfladen
med ejendommelige kro 1110gene Karakterer, farvende Gelatinen, der selv efter Ugers
Forløb holdt sig stiv ved 25°, dels dyb blaa, dels navnlig senere brunlig, tilsidst
mørkebrun. Netop disse Karakterer frembød mi den omtalte Koloni i Aspirationsglasset
A. 2. Det forekommer mig, at man ikke kan forlange noget bedre Bevis for Vege-
tationens Kilde.
Hvad der har betinget Kimenes Overgang fra den fugtige Overflade til Luften,
derom kan der selvfølgelig strides. Hvad der imidlertid ikke kan være Tvivl om er, at
en absolut kimfri Luft, der stryger hen over en opvarmet fugtig Overflade — af saa-
dan Beskaffenhed som den Dag ud og Dag ind træffes i Praxis —, kan optage spire-
dygtige Kim fra denne Overflade, uden at der er Tale 0111 nogen forudgaaende Ind-
tørring, og uden at der ved den omhyggeligste Iagttagelse opdages nogen synlig Bristning.
Det hele Aspirationsforsøg over den opvarmede Blanding gjentog jeg nogle Uger
senere ganske paa samme Maade og med samme Resultat. Kuli fandtes der — tilfæl-
digvis tør man vel sige — mellem de Kolonier, der laa nær Overfladen, ingen, der
frembød de ovenomtalte kromogene Karakterer.
Efter det Fingerpeg, der var givet i selve Forsøgene, ville d’Hrr. nu niaaske