Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

19 Det var med disse Erfaringer for Øie, at jeg gik til Undersøgelsen af cle raadnende Mud dermasser. Jeg havde lært, at en tør, kimfri Luft, cler stryger hen over en fugtig raadden Masse samtidigt med Fugtighed kan optage spiredygtige Kim fra dennes Overflade — være sig nu ved chemiske eller fysikalske Forandringer, cler nødvendigvis ledsage enhver stærkere Fordampning eller ved hermed sammenhæn- gende eiendommelige Livsyttringer fra de paagjældende Organismers Side, i hvert Fald uden foregaaen.de Indtørring og uden synlig Blærebristning. Jeg havde lært, at cle saa- ledes eller ved Boblen gjennem den raadne Masse optagne Kim kunne føres lange Stræk- ninger med Luften, og at de endog kunne passere flydende Medier sammen med Luften, medens de ufeilbarligen, om end maaske ei fuldstændigt afsatte sig samtidigt med Luf- tens Fugtighed, i hvilken de da efter Afsætningen foreløbigen kunde trives. Og jeg havde fremdeles set — hvad man jo ogsaa a priori maatte vente — at hvad der i saa Henseende gjaldt for de almindelige Forraadnelsesbakterier, ogsaa havde Gyldighed for den pathogene Form, jeg havde arbeidet med, i hvert Fald forsaavidt man kunde drage Slutninger af den eiendommelige mikrokemiske Farvereaktion. Og jeg kunde saameget bedre støtte mig til disse Erfaringer i det foreliggende praktiske Spørgsmaal, som de i væsentlige Punkter synes bekræftede ved enkelte andre Forsøg af Andre fra den seneste Tid, saaledes foruden af Brautlecht ogsaa af Nageli selv *). — Hvad der saaledes nærmest maatte interessere at faa oplyst, var den Betydning, der maatte kunne tillægges den enorme spontane Udvikling af hoist difference Luftarter, og navnlig da, om disse medførte Kim i spiredygtig Tilstand. Skjøndt det nemlig var ret sandsynligt, at disse Luftarter, der til sine Tider boblede meget livligt og under utaalelig Stank op gjennem Vandet i Kanalen, maatte rive talrige Kim med sig, var det jo paa den anden Side ingenlunde usandsynligt, at cle, naar hensaas til deres chemiske Beskaffenhed, paa en Maade kunde virke desinficerende paa de medbragte Kim. Antydning om en saadan Paavirkning kunde man vel ogsaa finde i den tidligere (pag. 11) omtalte Omstændighed, at der ikke indfandt sig nogen kjendelig Overflade- vegetation paa Vandet, naar man med Udelukkelse af den athniosfæriske Luft lod det *) s. Deutsche med. Wochensclirift 1882, N. 50 og Centralblatt f. d. med. Wissenschaft 1882, N. 29. — Under Nedskrivningen af ovenstaaende Linier er jeg bleven opmærksom paa, at E. Viborg har anstillct en Række Forsøg angaaende Snivesmitten og dens Overførelse gjennem Luften, der paa en interessant Maade belyse de her berørte Forhold. Efter at have omtalt (Erik Viborg: Kort Efterretning om Snive, Kværke og Hestekopper. Kjøbenhavn 1801 pag. 51) Bourgelat’s Forsøg med »Destillation« af Sniveraad, sine egne Forsøg med lufttørret Raad og Abildgaards med Opvaimning af »den anstikkende Slim, af kvægsyge Hornkvæg« udtaler han sig (pag. 74) om, hvor usandsynligt det er, at Uddunstningen (af snivecle Heste skulde være anstikkende. Erfaringen fra Staldene og hans egen tidligere Dyreforsøg taler nærmest derimod. Pag. 77 paa- viser han imidlertid, hvorledes en Række senere Forsøg jtydeligt have vist ham det Modsatte: »jeg har ladet samle Dampe af snivede Heste under Glasklokker, som blev holdt over Dyret uden at komme i Berørelse med det, efterat det i Forveien var sat i stærk Sved ved Ridning og har tillige ladet opfange paa samme Maade de Dunster, som foer Kreaturet ud gjennem Næ- sen ved Udaanding. Disse Dampe bleve til Draaber i Klokken, som man afkjølede ved Sne og paa den Maade forskaffede man sig saamegen Vædske af Uddunstningen, at man dermed kunde foretage Indpodning. Flere sunde Heste bleve dermed paa den sædvanlige Maade indpodede i Næsen. De bleve alle smittede og fik Snive«, 3*