Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

9 let granulerede gulbrunlige Kolonier. Paa fjerde Dag naar Vegetationen sin største Udvikling; den holder sig saa ganske uforandret, udbreder sig i hvert Fald kun meget lidt paa Overfladen og slet ikke i Dybden. Fortsættes Kulturen ved Om dyrk- ning i Gelatine i Reagentsglas — ved Poclestik —, ses regelmæssigt de nærmest følgende Dage, at Podestikket ligesom fyldes med en uigennemsigtig Masse, der holder sig til selve Indstikket. Efter 6—8 Dage naar den Maximum af sin Udvikling. Paa Overfladen derimod udbrede Bacillerne sig som en fra Indstikket udgaaende graahvid Belægning ud imod Randen af Glasset og tiltagende i Intensitet. Under Vegetationens Udvikling og alene paa Grund af den iagttages aldrig (saaledes som ved andre lignende Baciller: Høbacillen f. Ex.) nogen Henflydning af Gelatinen. Fremdeles konstaterede Gaffky, at Bacillen ganske utvivlsomt havde Egenbevægelser. Og baade i farvede og ufarvede Præparater fandt han, at Bacillen i hans Kulturer morfologisk ganske svarede til dem, han havde paavist i Ligets Organer, saaledes dog at de i Længden frembøde ikke ubetydelige Forskjelligheder. Medens de fleste vare 3 — 4 Gange saa lange som brede, fandtes desuden i Præparater fra Overfladen af Gelatinen et ringere Antal længere „Skintraade“, tydeligt sammensatte af kortere Led. Farvning lykkedes stedse, men afgjort mindre intens end f. Ex. ved Miltbrandbacillen. Allerede de her nævnte Karakterer kunne tjene til at adskille Tyfusbacillen fra mange lignende Organismer. Det lykkedes imidlertid Gaffky at paavise endnu et Karaktermærke, hvorved de paa afgjørende Maade adskille sig fra alle hidtil bekjendte Organismer, der kunne foranledige en Forvexling. Overfører man nemlig en meget ringe Mængde af en Gelatine-Renkultur paa Snit- fladen af en gjennemskaaren, steriliseret Kartoffel, viser der sig i de følgende Dage for blotte Øine kun meget ringe Forandring. De besaaede Snitflader synes vel at antage et noget mere ensformigt fugtigere Udseende, medens man iøvrigt makroskopisk ikke bemærker nogen Vegetation. Prøver man imidlertid — omtrent 48 Timer efter Saaningen — at tage Præparater med Platinnaal til mikroskopisk Under- søgelse, faar man Indtrykket af, at hele Overfladen er forvandlet til en sammenhæn- gende resistent Hud, uden at der er Tale om nogen Indtørring. Og hvorsomhelst man paa Snitfladen vælger at tage minimale Kartoffelpatikler; overalt finder man — ogsaa paa de ikke besaaede Partier af Snitfladen — under Mikroskopet de indpodede bevægelige Baciller i overraskende Mængde. De ere oftest af sædvanlig Længde, tildels dog ogsaa tilstede som længere Skintraade. Hele Overfladen synes at bestaa af lutter Baciller. Ligesom de, der ere dyrkede i Gelatine, farves de mindre intens ved Anilinfarver. Ogsaa Sporedannelse har Gaffky undersøgt i Renkulturer. Den iagttages baade i Kartoffel- og Gelatinekulturer, bedst mellem 30°—40° C. men dog først efter 3 å 4 Døgns uafbrudt Henstand ved denne Temperatur. Er denne lavere, indtræder Sporedannelsen langsommere; under 20° og over 42° dannes ingen Sporer. Disse vise sig som runde, stærkt giindsende Smaalegemer, der indtage hele Bacillens Bredde og regelmæssigt ere endestillede. Hver sporeholdig Stav havde kun i den ene Ende en vel udviklet Spore. Hvor to Led endnu vare forbundne, fandtes kun Sporer i de fri, altsaa hinanden fjerneste Ender. Det Samme gjentager sig, naar man betragter de 2 •