Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

17 luften til sine Tider nødvendigvis maatte drives op i Bygningen gjen- nem dens tidligere utætte Kjældergulv. At Grundluftens høist differente Luft- arter kunne medføre spiredygtige Kim, derom kan der ikke være Tvivl. I de Med- delelser, jeg ifjor havde den Ære at gjøre her i Selskabet angaaende disse Forhold, fandt jeg saalecles Leilighed til at godtgjøre dette ved Forsøg. Men ere Kimene først trængte ind i Bygningen, er det jo ikke vanskeligt at forestille sig, hvorledes de ved Fødemidler eller paa anden Maade kunne komme ind i Digestionsorganerne hos dem, der opholde sig der. Som særligt begunstigende for Infektionens Optræden, tør det vel siges at have været, at Mandskabets Spisestue var beliggende i Kjælderen, og at al Maden tilberedtes, tildels ogsaa opbevaredes her umiddelbart op til den høist utætte Grøntkjælder. I denne sidste kan den mistænkelige Bacil med Lethed have fundet Medier, til hvilke den har kunnet hefte sig, og paa hvilke den Dage og Uger igjennem har kunnet vegetere. For Kartoflernes Vedkommende har jeg kunnet godtgjøre dette. Ved Indpodning paa raa Kartofler danner Bacillen en lille sort-brunlig, begrændset Overfladevegetation, der selv efter adskillige Dages Forløb ved at overføres paa kogte Kartofler giver den ovenfor omtalte karakteristiske Vegetation. I Fremstillingen af de Undersøgelser, der have været Gjenstand for ovenstaa- encle Foredrag, har jeg, saavidt muligt, holdt mig til, hvad der fra et rent praktisk hygieinisk Standpunkt kunde ønskes oplyst i Anledning af den foreliggende Epidemi. Blandt de mange Spørgsmaal, der iøvrigt have frembudt sig til Undersøgelse, er der et enkelt, som jeg har havt Leilighed til at forfølge noget videre. Af Hensyn til dets nære Forbindelse med det tidligere Fremstillede har jeg anset det for rigtigt nedenfor at tilføie hvad jeg har iagttaget angaaende dette Forhold. Muligvis kunde det da og- saa give Anledning til, at de specielt Sagkyndige vilde gjøre det til Gjenstand for en mere udtømmende Behandling. Det Forhold, jeg sigter til, er i første Linie et rent botanisk Spørgsmaal. Det angaar den eiendommelige Stilling, Tyfushakterien indtager i morfolo- gisk Henseende. Ejendommeligheden kan vel nærmest betegnes som en fremtrædende eller usædvanlig Polymorfi. Allerede efter tidligere Undersøgelser kunde der være An- ledning til at formode, at noget Saadant kunde finde Sted. Foruden at henvise til hvad ovenfor er meddelt, skal jeg i saa Henseende minde om den Fremstilling, Alm- quist har givet i 1882 (Nord. med. Arkiv XIV. Nr. 10), ifølge hvilken Tyfoidfeberens Mikroorganismer skulde kunne optræde i sex forskjellige Skikkelser. Efter Gaffkys Undersøgelser kan der nu ikke være Tvivl om, at Tyfusbacillen i hvert Fald frem- byder ganske anderledes udprægede morfologiske Forskjelligheder end dem, vi pleie at finde hos lignende Bacilformer. Hans egen Beskrivelse borger herfor. Efter den kan en Renkultur ikke blot indeholde korte og lange Stave og traadede Former men tillige tynde og tykke Stave, og saa kan endda det ret brogede Billede, en saadan Renkultur frembyder, til Tider blive mere fremtrædende, naar Sporedannelse er kommen istand. Hertil kommer nu, at hverken Gaffky eller Kock tør benægte, at de Klebske Traad- 3