Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

23 Under Henvisning til den vedføjede Tavle, paa hvilken jeg har søgt at gjengive nogle mikroskopiske Billeder til nærmere Oplysning af hvad jeg ovenfor har fremstillet, skal jeg til Slutning rekapitulere de Punkter, man særligt bør have Opmærksomheden henvendt paa for ikke at tage Feil af en Kultur, der i Virkeligheden repræsenterer en Renkultur af Gaffkys Tyfusbacil. I. Naar en Reagentsglaskultur (Pepton-Gelatine) ikke er rendyrket fra Liget, men fra et eller andet smitteførende Emne, vil man kunne finde, at Vegetationen under iøvrigt lige Omstændigheder fordrer en noget lavere Temperatur end Ligkulturen for at vise sig i samme karakteristiske Skikkelse som denne. Reagentsglaskulturer med fuldstændig karakteristisk Vegetation kunne i en an- den tilsyneladende ganske ensartet Gelatine fremkalde hurtig og stærk Overfladevegetation tildels ogsaa smelte Gelatinen langsomt. Overhovedet er den Hurtighed, hvormed Overfladevegetationen optræder i Reagentsglaskulturen ikke lidet forskjellig, selv om Kulturen iøvrigt forholder sig karakteristisk. Naar den optræder hurtigt og udbreder sig rask, har den Tilbøjelighed til ved gjennemfaldende, navnlig kunstigt Lys at antage en svag melkeblaa Farve uden Fluorescents. Naar Reagentsglaskulturer i længere Tid henstaa ved en stadig Temperatur, cler ligger nær Gelatinens Smeltepunkt, kan der iagttages Udløbere i Gelatinens Masse udgaaende radiært fra Podestikket ud mod Glassets Rand parallelt med Gelatinens Overflade. Ogsaa den Hurtighed, hvormed Kartoffelvegetationen optræder og udbreder sig over Skiven, er underkastet kjendelige Forskjelligheder. Naar den henstaar længere Tid ved Stuetemperatur, kan den blive makroskopisk kjendelig ved en let brunlig Farvning. IL Lange slanke Baciller og Traadformer ganske lignende dem, Klebs beskriver, kunne iagttages baade i Kolonier, cler udvikle sig nede i Gelatinemassen og i Overflade- vegetation. Naar denne optræder i Reagentsglaskulturer, findes de ikke blot, naar den ikke smelter Gelatinen, men ogsaa og navnlig naar den smelter. Efter Saaning i Pode- rids paa Overfladen af stivnet Gelatine optræder de lange Baciller og traadede Former ogsaa i Podefurevegetationen, men først sent. Efterat de ere udviklede her, kunne de ledsages af en forbigaaende Dannelse af ovennævnte sidestillede Knopper. Den mikroskopiske Overfladevegetation paa Kartofler kan indeholde baade lange slanke Baciller og Traadformer. Naar den ved længere Henstand har antaget en let brunlig Farve, kan det ogsaa her lykkes at træffe samme Knopdannelse. Vakuoledannelse iagttages ret ofte baade i de lange Baciller og i Traadene. Sporedannelse synes hyppigst at foregaa paa den af Eberth og Klebs angivne Maade. Rigelig Dannelse af fri Sporer kan findes baade i Kartoftelkulturer, der hensættes ved 30—40°, og i Reagentsglaskulturei’, naar disse — med smeltet eller ikke smeltet Ge- latine — henstaa ved Stuetemperatur (15—20°) flere Maaneder i Træk. Ogsaa i Ur- glaskulturer (Overflade-Podefurevegetation) kan der efter en Maaneds Forløb iagttages Vakuole- og Sporedannelse ved samme Stuetemperatur. Kjøbenhavn. Februar 1885.