Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

10 dens Bund. Nedenunder den blæreagtige Indtrækning udviklede sig derefter i Gela- tinens Masse en svag skyet, nedad konvex og skarpt begrændset Farvning, der som en Halvkugle, i Rosettens Udstrækning, omsluttede 4—5 Mm. af Podestikket under Rosetten. Efter omtrent en Maaneds Forløb begyndte der da en langsom Hensmelt- ning af Gelatinen i denne skyede Vegetation, paa hvilken Rosetterne da holdt sig svømmende. — Ogsaa paa anden Maade kunde man godtgjøre Identiteten af den Stav vegetation, der fandtes paa Kartoflerne og i Massekulturens Kolonier. Blev nemlig en af disse udgnedet lige paa Midten af en Kartoffelskive, fremkom der her en Vegetation, der i alt Væsentligt lignede den, vi fik ved direkte Udsæd af Vandet: 50 Timer efter Udsæden fandtes paa det ærtestore Podested og indtil 1 Centimeter udenom dette en livlig mikroskopisk Vegetation — en Renkultur af korte, tykke, buttede Stave —; makroskopisk bemærkedes intet Andet end en meget svag hvidlig, hindeagtig Fugtighed paa selve Podestedet, kun synlig ved skrant paafaldende Lys. Allerede paa dette Tidspunkt kunde enkelte af Stavene være spore- holdige eller vakuoledannede. Først efter fulde 3 Døgns Forløb blev Vegetationen tydelig for blotte Øme som en hvidlig mat, hindeagtig Udbredning med lidt ujevn, vattret Overflade og stjerneagtigt udstraalende Forlængelser ud over største Delen af Skivens Flade. Mikroskopet viste vedblivende samme Stavvegetation ogsaa paa de fuldstændigt frie Partier mellem og’ udenom Udstraal in gerne. Fænomenerne holdt sig ganske uforandret i de følgende 2 Døgn. Brøndvandet indeholdt altsaa Kim af en sporedannende Stav- form. Den udviklede sig paa Bekostning af alle de konkurrerende Organismer i selve Vandet, naar dette blev udsat en passende Tid for Legemsvarme, hvorhos der samtidigt optraadte en meget livlig Sporedannelse. Under den efterfølgende forøgede Varmepaavirkning, der definitivt maa antages at have berøvet de konkurrerende Organismer Livet, bevarede den sporedannende Stavform sin Spiredygtighed. Don saaledes isolerede Stavvegetalion kunde omdyrkes baade i Gelatine og paa Kartofler. Begge Steder foregik Udviklingen — ved Stuetemperatur — forholdsvis langsomt og paa eiendommelig Maade. Højst paafaldende var det, at denne Stavform netop skulde være i Be- siddelse af et Vegetationsmærke, der hidtil har været anset for eien- dommeligt for den tyfoide Vegetation. Overensstemmelsen mellem begge Former brydes jo end ikke derved, at Kartoffelvegetalionen efter flere Døgns Forløb blev makroskopisk kjendelig. Det Samme gjælder, som jeg andensteds har fremhævet, ogsaa for den tyfoide Form. Trods detto, turde Adskillelsen mellem de to Stavvegetationer ikke være vanskelig. Naar den tyfoide Kartoffelvegetation henimod den første Uges Slutning bliver makroskopisk, antager den en brunlig diffus Farve, medens den her beskrevne har en hvidgraa pleltet Farve og ujevn, ligesom vattret eller vorteformet, opflosset Overflade. Samtidigt viser denne i Modsætning ti] den tyfoide Vegetation — allerede ved Stuetemperatur — en overordentlig livlig Sporedannelse. Ogsaa Stikkulturerne ere kjendeligt fbrskjelligé. Den ejendommelige navleagtige Indtrækning af Gelatinens Overflade har jeg ingensinde set ved den tyfoide Stikkultur, og omend den endelige Hensmeltning af Gelatinen foregik meget langsomt i de her beskrevne Kulturer, saa udeblev den dog ikke selv ved lav Stue-