Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

19 Vand, og Nytaar 1513, da Kong Hans holdtes indesluttet i Byen flere Døgn under en Stormflod. 1 det 17de og 18de Aarhundrede vides Byen al have været udsat for Oversvømmelser 14 Gange. 1634 stod Vandel endog i Domkirken en Alen højt over Kirkegulvet. Mindre betydelige Højvande i Havet ere naturligvis langt hyppigere. Hvert Aar stiger det flere Gange over sine Grænser, sætter Engene om Byen under Vand og- trænger gjennem Grunden under Byen ind og fylder Kjældere og Brønde. Sjeldent vedvarer saadan Oversvømmelse mere end 2 å 3 Dage, men den Fugtighed, der efterlades, svinder ikke i lange Tider, om den overhovedet svinder, før en ny Vandflod begynder. I Forbindelse hermed skal jeg gjøre opmærksom paa, at man af Hensyn til Mølledriften i Byen til Stadighed holder Vandet i Aaen øst for denne og midt ind i den opstemmede om Sommeren indtil 3 Fod og om Vinteren, naar man kan lade Engene øst paa oversvømme, indtil 5 Fod. Detaillcrede Undersøgelser angaaende G r u n‘d vandets Bevægelser foreligge ikke. Dog vides det, at Vandstanden i de offentlige Brønde — hvis Beliggenhed, Dybde og almindelige Vandstand Do vil finde angivet paa Kortet og den vedføjede Forklaring — viser en Forskjel af flere Fod, navnlig naar Vandet stiger i Aaløbene og de Byen omgivende Enge staa under 6—8 Fods Vand. Under saadanne Forhold kan Vandet i de to nordvestlige Brønde (Nr. 5 og 8) blive Brakvand med betydelig Afsmag, ligesom Vandet ogsaa stiger stærkt i Gravene i en Del af Byens Kirkegaard i den lave østlige Del af Øen. Hvad iøvrigt angaar Vandets Beskaffenhed i disse offentlig Brønde, kan jeg henvise til vedføiede Analyser, som Professor Stein efter Fysikatets Foranstalt- ning har udført for et Par Aar siden. Den allerstørste Del af Byen er bygget paa Opfyldning. Kun lige paa det midterste Parti af den sydligste større 0, hvor Terrainet hæver sig op omkring Domkirken, og paa en lignende lille Plet lidt mere sydost paa Øen synes der ikke at være nogen kjendelig Opfylding. De nævnte Partier ere paa Kortet betegnede mod gul Farve. I Brøndenes Dybde (18—22 Fod) er her kun fundet Sand. Overalt, hvor De paa Kortet finder brun Farve, er der 2—6 Fods Opfyldning med ren ublandet Kogjødning under 2 å 3 Fod anden Opfyldning, og hvor der ikke er markeret med nogen Farve er der 4—8 Fods Opfyldning med en Blanding af Affald, Grus og Gjødning. — Til Oplysning om de dybere Lag meddeler Fysikus, at en Dybdeboring paa den østlige Del af Øen, paa Kortet angivet ved Tallet 1, gav 8 Fod Opfyldning, derefter 11 Fod af en sort ejendommelig Masse, som jeg strax nærmere skal omtale, dernæst 31 Fod Havsand, 20 Fod blaa Klægsand, 155 Fod Blaaler og endeligt et 39 Fod vandførende Sandlag’. Det nævnte sorte Lag, der benævnes „Muldjord" eller „Mosejord", bestaar af en kompakt Masse af vegetabilske Stoffer, sammentrykte Blade i betydelig Tykkelse, Rødder og haardt Træ. Laget danner en blød svampet fugtig Masse. Af hver Haandfuld kan udpresses smudsigt Vand og- paa en større lodret Gjennemskjæring af det ser man Vandet rask sive ud. I dette 11—16 Fod tykke Lag træffes jevnlig svære Egebjælker sammenføjede i Firkant, der aabenbart i sin Tid har tjent til Fundament for Bygninger; undertiden har man fundet flere Lag Fundamenter over hinanden. Hele dette sorte Lag „Mosejord“ strækker sig øst fra — hvor man har 3*