Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883
Forfatter: Chr. Tryde
År: 1886
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 614.7 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000011
I. Om Infektion Fra Kloakudtømmelsen I Københavns Havn og Kanaler
II. Om Infektion af Grundvand og Tyfussmitte.
III. Undersøgelser af Drikkevand fra tyfussmittet Sted
Politilæge, Dr. med.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
som lige naturlig, hvad enten Byen er stor eller lille. Den herved betingede Forurens-
ning, der i Modsætning til den, der stammer fra de tidligere omtalte Kilder, selvfølge-
lig kan undgaas, er imidlertid kun tilladelig, saalænge Rensningen af Landarealet
ikke medfører en Forurensning af Vandarealet, der til sine Tider eller maaske stadigt
truer de samme hygieiniske Interesser. Hvor denne Grændse for det Tilladelige lig-
ger, og om den til en given Tid er overskredet, er selvfølgelig overordentligt vanskeligt
at afgjøre og maaske endnu vanskeligere at faa anerkjendt der, hvor de indgribende
Følger af Afgjørelsen skulle føres ud i Livet. Saameget større Opfordring har den prak-
tiske Hygieiniker til uafbrudt at have Opmærksomheden henvendt paa dette Spørgsmaal,
og det turde være til stor Ære for Kjøbenhavns hygieiniske Autoriteter, at de —
hvad jeg allerede her skylder at fremhæve — meget tidligt have havt Øie for dette
Forhold, saaledes at det tør siges, at man indenfor rimelige Grændser har forberedt sig
paa at møde en muligt truende Fare.
De Midler, der kunne benyttes, naar man vil søge Oplysning om, hvorvidt
den. tilladelige Grændse for en Forurensning af Havnevandet er naat, ere selv-
følgelig af høist forskj elligt Værd. Stor Vægt kan der saaledes ikke tillægges de rent
populære Kriterier, der hentes fra det Udseende og den Lugt, Vandet til sine Tider
kan have. Noget mere betegnende ere allerede de Oplysninger, der kunne hentes fra
Vandets Tjenlighed til Opholdssted for Fiskernes Oplag. I saa Henseende kan det nu
ikke nægtes, at Forholdene i Kanalerne og Havnen alt længe have givet grundet Anled-
ning til Mistanke, idet det jo, som bekjendt, til sine Tider af Aaret udenfor Torvetid
er nødvendigt at bugsere Hyttefadene helt ud paa Indrereden for at holde Liv i Fiskene.
Et værdifuldt Supplement til disse Oplysninger kan nu sikkert erholdes, naar
man foretager en Sammenligning mellem Forholdene i Havnen nu og tidligere med Hen-
syn til Betingelserne for Afleiringen og Bortfjernelsen. af det paa de for-
skjellige omtalte Maader tilførte. Mudder og Slam. En saadan Undersøgelse er imidlertid
af en saa rent teknisk Natur, at den væsentlig ligger udenfor Læge-Hygieinikerens
Omraade, ligesom, den ogsaa, selv om den anstilles nok saa omhyggeligt og med alle
nødvendige tekniske Forudsætninger, kun tillader meget ubestemte Slutninger angaaende
de egentlige skadelige Emner, der kunne have deres Arnested i de afleirede Mudder-
masser. Med Hensyn hertil skal jeg derfor indskrænke mig til nogle faa orienterende
Bemærkninger.
Det turde da for det Første være klart, at Mængden af de Affaldsstoffer, der
udtømmes i Havnen i Aarenes Løb maa være tiltaget i overordentlig Grad med Byens
hurtige Væxt. Jeg skal se bort fra det, der skyldes den stærkt voxende Skibsfart og
den ikke ringe Befolkning, der lever paa den Snes Tusind Skibe, der aarligt besøge
Havnen, og alene holde mig til, hvad der tilfores gjenneni Kloakerne. Efter de officielle
Opgivelser kan man regne, at der aarligt pr. Individ udtømmes 180 Tønder Kloakvand,
altsaa omtrent 25000 Liter. Sættes Mængden af faste Stoffer heri til 1,2 promille —
hvilket efter Erfaringer andensteds fra, og naar hen ses til det ringe Vandforbrug heri
Byen, turde være meget lavt — udtømmes der pr. Individ aarlig 30 Kilo faste Stoffer.
For en Befolkning af 250,000 Mennesker udgjør dette 71/2 Million Kilo aarlig. Ligesom
denne Mængde, som antydet, i Virkeligheden maa antages at overskrides ikke saa ganske
lidt og at være stadigt voxende, saaledes kan man ogsaa sikkert gaa ud. fra, at den