Det danske Fyrvæsen
1560-1660

338 missive fra 1561, vilde kongen ikke have henvist læns- manden til at konferere med »søfarne og andre forstandige mænd«, men til at informere sig ved den nærmeste brønd. Da man fra sømandssproget kender både en »papegöjemast« og et »papegöjesejl«, kan der ikke være tvivl om, at den i brevet fra 1561 omtalte konstruktion var brug ved rigningen af samtidens fartøjer. Oberst 0. Blom har velvilligst tilladt mig at meddele føl- gende af ham som en formodning opstillede forklaring: »Jeg tænker mig, at den papegøje, som fyrkurven skulde hænge i, i vore dage vilde blive kaldt et »spryd«. Så vidt jeg kan forstå, har nemlig papegöjesejlet på et mindre fartöj i gamle dage været hængt op under et skråtstillet rundholt eller spryd på samme måde, som man på gamle marinebilleder ser mesanen hængt op på en skråtstillet rå på krydstoppen af de større skibe i stedet for, som nu om stunder, under en gaffel. Papegöjesejlet har med andre ord, så vidt jeg kan skönne, været lidset til et skråt stillet spryd ligesom et latinsejl, og dette spryd, der har været fæstet til masten ved en strop enten ved den nederste ende eller snarere ved midten, kan jeg tænke mig at være blevet benævnet med ordet papegöje«. Hvis oberst Bioms forklaring af dette ord i det kongelige missive af 1561 er rigtig, og den må indtil videre anses for særdeles bifaldsværdig, har de ældste danske fyr om- trent set ud således som hosstående tegning1) viser. Nu kunde premierløjtnant Bloch ganske vist indvende, at det her aftegnede fyr også er indrettet således, at fyrtønden må vippes op og ned; men dels har man al tid ved talen om et vippefyr forudsat, at stangen, i hvilken *) Denne er velvilligst udarbejdet af et af selskabets medlemmer på grundlag af oberst Bioms ovenstående forklaring og under hensyn til beskrivelsen i brevet af 1560 16. december. Det er selvfølgelig meget usikkert, om tømmerværkets fod netop har haft den på tegningen viste form.