Det danske Fyrvæsen
1560-1660

337 Det anførte brev er meget instruktivt: fyrindretningen skal rejses yderst på strandbakken som en papegøje af eg, hvorved en P/2 alen dyb jærnkasse af vidde som en tønde skal kunne hejses 20 alen i vejret; i jærnkassen skal brændes et blus af tort ved. Lænsmanden skal sørge for tilstedeværelse af tilstrækkeligt tørt brænde og ansætte en mand til at passe lampen. Han skal bo i en bod i nærheden af denne, som skal holdes tændt fra 1. nat i marts, hver nat fra en time efter solnedgang til dagen går op, til st. Mortens dag. Det må herefter antages, at forskellen mellem det tidligere »blusseri« ved Dragør og de ny fyrlamper kun har været, at det förste var et bål af ved, som brændte ligefrem på stranden, muligvis på en bakke, medens de sidste vare blus, som tændtes i en jærnkasse, der lod sig hejse en snes alen til vejrs og således kunde ses i en noget större afstand. Benævnelsen på den mand, som passede fyrene, var derfor også »blusser« ’), et navn, som vedblev at holde sig længe efter, at »blusseriet« var gået over til at blive et virkeligt fyr. Spørgsmålet er imidlertid om, hvad der forstodes ved en »papegøje«. Premierløjtnant Bloch har i sine tidligere nævnte artikler uden videre antaget, at et pape- göjefyr var det samme som et vippefyr, men hvis dette var tilfældet, kunde kongen lige så godt have sagt, at fyret skulde konstrueres som en vippe, et apparat, som man sikkert i den tid særdeles vel har kendt fra dets anvendelse til at hejse vandspandene op fra brøndene. Hvis der havde været tænkt på en vippe i det kongelige *) I »Jydske samlinger« 1. bd. er af N. Hancke meddelt eu skil- dring af Palle Friis m. fl.s mord på bonden Peder Jensen Blosser. Hancke har ikke lagt mærke til, at dette navn bör læses: Blusser, og at Peder Jensen formodentlig i sin tid har været fyrpasser på Skagen.