Det danske Fyrvæsen
1560-1660

340 fyrkurven hang, hvilede med en aksel i en gaffel på enden af en opstander, dels har han selv i artiklen i Salmonsens konversationsleksikon som billede på »de förste fyr« leveret en tegning af en »fyrvippe«, der ganske ligner de yngre fyr, som forst indførtes 1627. Hvis de ældre danske fyr havde været konstruerede som Jens Pedersens vippefyr af 1627 og dette således ikke har været noget nyt, vilde det næppe have vakt en sådan beundring hos de søfarende, som det faktisk fandt. Missiverne om oprettelsen af fyrlampen på Skagen tilstilledes lænsmanden på Alborghus, fordi han som til- lige stiftslænsmand havde købstæderne under tilsyn, men skovene i det til Ålborghus hørende gods lå for langt fra Skagen til, at det kunde lönne sig at føre brænde fra dem til fyrets vedligeholdelse, og Hornsherred, soni indtil 1560 havde hørt ind under Ålborghus, havde lige fåt sin egen lænsmand. Denne fik derfor 30. januar 1561 missive om på anfordring at udvise lænsmanden på Alborghus eller hans fuldmægtig så meget ved i kronens skove i Horns herred, som vilde behøves til at holde fyr- lampen på Skagen ved magt med sommeren igennem, dog at vedet huggedes der, hvor det er »mindst til skovskade«; han skulde end videre lade det hugge og transportere til Skagen *). Udstedelsen af dette brev meddeltes læns- manden på Ålborghus samme dag, i det han tillige erin- dredes om at lade den omtalte fyrlampe opsætte* 2). Det lod sig dog ikke let göre at skalle det fornødne brænde til fyrlampen; lænsmanden i Horns herred svarede tilbage, at kronen ikke skulde have nogen lodskiftet skov, hvori han kunde hugge ved, ti skovene der vare uskiftede3). Kongen pålagde ham dog med det förste at finde råd 2) Tegneiser a. st. 6.392, Brevbøger 1561—65 s. 10. 2) A. st. 10. 8 Tegneiser a. st. 6. 412, Brevbøger 1561—65 s. 19.