Det danske Fyrvæsen
1560-1660

341 til 50 læs ved til at begynde med og herom underrettedes lænsmanden på Alborghus ved missive 22. februar 1561, i det det tillige pålagdes ham. så snart skibene begyndte at sejle, at sende skibe til Norge og der hente så meget ved, fyr og andet, som vilde behøves til at holde lampen ved magt med, samt at lade det hugge og oplægge til tor- ring, og at bestille ved i forråd til næste år, så at man ikke skal mangle til foråret. Yderligere pålagdes det ved missive 17. april s. å. abbeden på Vidskøl kloster at lade hugge 500 læs ved i klostrets skove, hvor der vilde ske mindst skovskade, til fyrlampen på Skagens rev1) og senere i 1564 ved missive 25. marts fik følgende læns- mænd palæg om at levere ved til fyrlampens vedlige- holdelse : på Børglum kloster 100 læs, på Astrup, Sejlstrup og Vrejlev kloster hver 50 læs og på Vidskøl kloster 300 læs2). Det er heraf klart, at de ofte gentagne klager over, at indretningen af fyret pa Skagen har voldt øde- læggelse af skovene i Vendsyssel, ere grebne ud af luften. De 50 læs brænde, som leveredes til dermed at sætte blusset i gang, kunde da hverken göre fra eller til, brændet fra Vidskøl kloster vedkom ikke Vendsyssel, og de i 1564 leverede 250 læs fra læn i Vendsyssel kunne heller ikke have spillet nogen stor rolle for sko- venes ødelæggelse, når man betænker, at der næppe lod sig føre store læs brænde på fortidens bøndervogne ad den tids slette veje op til Skagen. I øvrigt brugte man som nu påvist norsk brænde, og intet tyder på, at der til det ældste fyr på Skagen, således som af fyringeniør Grove påståt3), er blevet anvendt kul, end ikke trækul. Også skovene på Anholt skulle være faldne som Brevboger a. st. s. 28. 2) Brevbøger a. st. s. 411. 8) Det ovfr. s. 330 a. st.