Det danske Fyrvæsen
1560-1660

342 offer på fyrvæsenets alter. Endnu 1898 kan C. D. Bloch i sin ovennævnte afhandling udtale om fyrenes forsyning med brændsel: »de nærmeste skove blev plyndrede; så- ledes mistede Anholt sin dejlige fyrreskov«, medens han 1897 i Salmonsens konversationsleksikon meddelte, at »skoven på Anholt blev aldeles ødelagt«. Samme på- stand genfindes hos Oppermann: »Vore skove i fortid og nutid« *), dog kun som rygte: »På Anholt skal fyrreskoven være blevet ødelagt i det 16. århundrede ved hugsten af træ til Fredrik II.s fyrlampe«. Dette er imidlertid alde- les urigtigt. Ganske vist blev fyret i de forste år for- synet med brændsel fra gran- og fyrreskoven der på øen, men dette varede ikke længere end til 1564, da kongen ved missive 8. april* 2) forbød at hugge ved til lampen i denne skov, fordi den derved i höj grad forhuggedes og med tiden vilde blive øde; det pålagdes derfor lænsman- den at lade ved til fyrlampen hugge anden steds. Endnu 1591, da man forlængst havde ophørt at hugge brænde til fyrene, var der så megen skov på øen, at den kunde tjene til sømærke, men netop dette år havde de søfarende klaget over, at bønderne på Anholt forhuggede skoven, af hvilken de (o: de søfarende) kunde »have stor nach- rictning«, og Kristian IV bød derfor i missive 12. marts 15913) lænsmanden under henvisning til hans faders påbud mod at hugge i skoven til lygtens behov og pålæg om hertil at føre ved fra Norge4), at have indseende med, at aldeles intet blev hugget der på landet, og even- *) I »Danmarks natur«, redig. af Jul. Schiøtt, Kbhvn. 1899, s. 280 —81. 2) Brevbøger a. st. s. 420. 8) Jyske tegneiser 4,62; et missive indeholdende samme forbud, men uden henvisning til Fredrik II.s forbud og dateret 1591 5. marts, lindes a. st. s 240. *) Dette brev har jeg ikke påtruffet.