Det danske Fyrvæsen
1560-1660

343 tuelt straffe den, som overtrådte forbudet. Ødelæggelsen af skoven på Anholt skyldes således aldeles ikke fyrets oprettelse og dets forsyning med brænde, men bøndernes egen uforstand, mod hvilken Fredrik II.s og Kristian IV.s talrige forbud mod at forhugge skovene til upligt1) lige- sålidt kunde få bugt på Anholt som andet steds i riget. Imidlertid havde tolderen ved Øresund Jens Mogen- sen foreslåt kongen, at oprettelsen af de ny fyrlamper skulde bekendtgøres på hensigtsmæssige steder i Neder- landene. Kongen godkendte tolderens forslag i følgende missive af 3. februar 15612). Os er din skrifvelse til hende komniit, hvorudi du formelder om de fyerlamper, som ere forordinerit at skulle opsettis, och løn- ner, som skulle leggis for Skafven, Kulien, Anholt och anden steds paa foraarit och du hafver betenkt och for got anset, at sligt forskrifvis och kundgiøris nogre af de nederlandske søesteder och andre der om, som er Amsterdam, Enchusen, Staueren, Campen, Bremmen, Hamborg och Embden, at deris skippere kunde dennom vide derefter at rette, som din skrifvelse derom vider indeholder, da siunis os got vere, at det blifver stederne tilskrefvit efter den mening, som du i din skrifvelse til kiende gifver, bedendis tig der- fore och ville, at du det udi dit egit nafn skriftlig formelder de steder, som du self vedst behof giøris och der udinden vider och rammer vort gafn och beste, som vi teg tiltroe. 1 foråret 1561 trådte altså fyrindretningerne i virksom- hed og bekendtgørelsen medførte sine følger: de søfarende rettede sig efter fyrene, og snart indløb der, da blusserne ikke passede deres pligter med tilstrækkelig nøjagtighed, klage på klage, og det med grund, da et fyr, som snart er tændt snart slukket, er værre end slet intet. Der klagedes over, at lampen på Skagen ikke tændtes i *) Se sagregistret til min samling af »Forordninger og recesser« m. m. 1558—1660 under skovvæsen. 2) Tegneiser a. st. 397, Brevbøger 1561—65 s. 12.