Det danske Fyrvæsen
1560-1660
Forfatter: V.A. Secher
År: 1900
Sider: 400
UDK: 387
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
rette tid, og over, at den kun holdtes tændt én eller to
timer om natten. Lænsmanden på Alborghus fik derfor
7. juni 1561 et missive, hvori kongen udtaler sit mishag
og sin forundring herover og pålægger ham at sørge for,
at tolderen på Skagen fører opsyn med. at ingen for-
sømmelse sker med fyrlampen1). Snart efter indløb påny
klage, og kongen sendte lænsmanden et missive, som
ikke haves, men heller ikke det hjalp. Nogle fremmede
skippere klagede atter gennem tolderen i Helsingør over,
at lampen på Skagen ikke holdtes tændt længere end
til midnat, hvorved de følte sig besværede, da de satte
deres lid til lampen og rettede deres kås efter den.
Kongen blev vred og sendte lænsmanden et skarpt mis-
sive af 15. av gust 15612), hvori han »endnu tredie sinde«
pålagde ham at sørge for at fyrlampen bliver med flid
forset, særlig da nætterne fra nu og til Martini blive
lange og mørke, og hedder det: »dersom du her udinden
finder teg besverit oc ikke kand eller vil det udrette,
at du da strax skrifver det fran dig, da ville vi dertil
forordinere en anden, som efter vor vilge oc befaling
seg i saa maade rette skal«. Lænsmanden lod sig ikke
sige dette to gange, men bad sig fritaget for tilsynet
under henvisning til, at han boede for langt borte til at
kunne have flittigt opsyn med lampen, og dette blev
derfor tildelt tolderen på Skagen Simon Prytz ved kon-
geligt missive af 7. september 1561, hvorved han tillige
fik pålæg om at »tilskicke en god, tro karl, som kand
vare samme lampe oc hver aften til rette tid tende ilden
i dend«3). Næste år, da tiden nærmede sig for fyrenes
optænden på ny, stolede kongen ikke på. at lænsmændene
') Brevbøger a. st. s. 39.
2) Tegneiser a. st. 6,481, Brevbøger a. st. s. 64.
3) Tegneiser a. st. 6,497, Brevbøger a. st. s. 72.