Det danske Fyrvæsen
1560-1660

344 rette tid, og over, at den kun holdtes tændt én eller to timer om natten. Lænsmanden på Alborghus fik derfor 7. juni 1561 et missive, hvori kongen udtaler sit mishag og sin forundring herover og pålægger ham at sørge for, at tolderen på Skagen fører opsyn med. at ingen for- sømmelse sker med fyrlampen1). Snart efter indløb påny klage, og kongen sendte lænsmanden et missive, som ikke haves, men heller ikke det hjalp. Nogle fremmede skippere klagede atter gennem tolderen i Helsingør over, at lampen på Skagen ikke holdtes tændt længere end til midnat, hvorved de følte sig besværede, da de satte deres lid til lampen og rettede deres kås efter den. Kongen blev vred og sendte lænsmanden et skarpt mis- sive af 15. av gust 15612), hvori han »endnu tredie sinde« pålagde ham at sørge for at fyrlampen bliver med flid forset, særlig da nætterne fra nu og til Martini blive lange og mørke, og hedder det: »dersom du her udinden finder teg besverit oc ikke kand eller vil det udrette, at du da strax skrifver det fran dig, da ville vi dertil forordinere en anden, som efter vor vilge oc befaling seg i saa maade rette skal«. Lænsmanden lod sig ikke sige dette to gange, men bad sig fritaget for tilsynet under henvisning til, at han boede for langt borte til at kunne have flittigt opsyn med lampen, og dette blev derfor tildelt tolderen på Skagen Simon Prytz ved kon- geligt missive af 7. september 1561, hvorved han tillige fik pålæg om at »tilskicke en god, tro karl, som kand vare samme lampe oc hver aften til rette tid tende ilden i dend«3). Næste år, da tiden nærmede sig for fyrenes optænden på ny, stolede kongen ikke på. at lænsmændene ') Brevbøger a. st. s. 39. 2) Tegneiser a. st. 6,481, Brevbøger a. st. s. 64. 3) Tegneiser a. st. 6,497, Brevbøger a. st. s. 72.