Det danske Fyrvæsen
1560-1660

345 af sig selv huskede dette, og et missive af 1. marts 1562 erindrede dem derfor alle tre om fyrlamperne, da det »nu er på den årstid, at sejladsen bruges«*)• Men heller ikke i dette år passedes lampen på Skagen, og et kongeligt missive af 11. juli truede Simon Prytz med, at han, da de fremmede skippere havde klaget påny, skulde komme til selv at stå til rette, hvis nogen skade skete* 2), og samtidig fik borgemestre og råd i Skagen pålæg om, da lænsmanden på Ålborghus, som skal for- syne lampen med ved. er for langt borte til at kunne have opsigt med den, hver nat, så længe lampen skal brænde, at sætte to borgere til at passe den sammen med karlen, som ellers har passet den, så at ilden sikkert holdes ved lige hele natten igennem. Dette sidste middel hjälp øjensynlig: et par år høres der ikke mere klager over fyrpasningen på Skagen, men så gave klager atter anledning til kongelige missiver til lænsmanden, nemlig 15643), 15664) og atter 15695), da de søfarende havde be- sværet sig over at skulle betale fyrpenge, da dog fyrlampen ikke holdtes ordentlig istand, og lænsmanden truedes nu igen med at skulle stå til rette, hvis han viste sig for- sømmelig. Lænsmanden havde altså dog beholdt et slags overtilsyn, og det var kun det daglige tilsyn, som var blevet overdraget tolderen Simon Prytz. De andre fyr vare imidlertid ikke bievne passede bedre: der kom klager over, at fyrlampen på Anholt blev >ilde blusset, saa at ilden tendis om aftenen oc icke brender lenger end til midnat«, og 16. avgust 1561 gik J) Brevbøger a. st. s. 113. 2) Brevbøger a. st. s. 161. 8) Brevbøger a. st. s. 420. 4) a. st. 1565-70 s. 28. 6) a. st. s. 471. 23