Det danske Fyrvæsen
1560-1660

346 missive1) i den anledning til lænsmanden. På samme måde gik det i 15662). Atter 1585 den 26. marts fik lænsmanden pålæg om at sørge for lygten på Anholt, da »mangen fattig mands næring og velfart og vor og kronens höjhed og rettighed derpå er anliggende«3). B. Tårnfyrene (lygterne). Som det sås af det kongelige missive af 16. decbr. 1560 var det meningen, at alle de tre fyr på Skagen, Anholt og Kulden skulde rejses i skikkelse af en pape- gøje med en jærnkurv til et blus af tørt ved, som kunde hejses op og ned. Der kan ikke være tvivl om, at de ældste fyr på Skagen og Anholt vare således indrettede, og de betegnedes som »fyrlamper«, i det dog at og til benævnelsen »fyrpande« bruges. Fyret på Kulden kaldes også i begyndelsen en »fyrlampe«, således endnu 11. marts og 8. april 15634), og har ligeledes været konstrueret efter papegöjemodellen. men man har her meget snart kasseret denne indretning. Allerede 1563 opførtes et tårn under ledelse af byg- mesteren Petter de Duncker med en bekostning af 120 daler og fyret kaldes samtidig en lygte5): Jokum Beks rentemesterregnskab 1562—686) udgiften bl. 224: 10. marts givet Petter de Duncker, bygmester, på regnskab af de i) Tegnelser a. st. 6,482; Brevbøger 1560—65 s. 65, trykt i Ny- danske mag. 4,80. a) Brevbøger 1565—70 s. 28. 3) Jyske tegn. 3,18; se endvidere missive til de tre lænsmænd af 28. septbr. 1586, anført nedenfor s. 353. Kancelliets brevbøger 1561—65 s. 225 og 241. 5) Grundtvig: Frederik II.s statshusholdning s. LXXVI. 6) Dette er velvilligst efterset for mig af rådstuearkivar dr. Chr. V. Christensen.