Det danske Fyrvæsen
1560-1660

347 80 daler, han skal have for den lygte, han skal bygge på Kulden, 60 mrk.; 31. marts givet Folmer stenhugger og dermed afbetalt for det tårn på Kuldebjærg 60 mrk.; 27. april: at betale stenhug- gerne med for de sten, de have hugget til den lygte på Kulden, 32 daler; for et hus han takte, som stander hos løgten på Kulden, 6 daler. Benævnelsen »lygte« anvendes senere på alle tre fyr, efter at man havde opgivet at tænde dem op med brænde, og det ses da også, at man allerede i 1563 havde begyndt at anvende lys i lygten på Kulden1). Hvorledes tårnet nærmere har været indrettet, vides ikke, men af en af kongen 1564 udstedt anvisning2) på tolderen i Helsingør for reparation, udført på det nævnte tårn, ses det, at der har været anvendelse for blytækkerarbejde, og tårnet har derfor sagtens været takt med bly. På samme måde ses det af en befaling fra 1570 til lænsmanden om at besigtige tårnet, der skulde være meget forfaldent, at det har været forsynet med vinduer3). Formodentlig har lygten på tårnet været et rum med glasruder til alle sider således, at talglysene kunde brænde uden at sluk- kes af træk. Af bægge de nævnte breve ses, at tårnet var muret og altså ikke opført af træ, og hermed stem- mer også antydningen i den ovenanførte regnskabspost af rentemesterregnskabet for 1562—63. Overgangen fra papegöjefyr med træbål til tårnfyr med lys4) er formodentlig for Kuldefyrets vedkommende 1) se ndfr. s. 348. 2) Kancelliets brevbøger a. st. s. 478. 8) a. st. 1566—70 s. 564. Allerede 1568 havde tårnet trængt til reparation, sidst a. st. s. 338. 9) Bloch meddeler i sin artikel: »fyrvæsen«, at det, da det gik ud over skovene, snart viste sig nødvendigt at indføre kul som brændsel. Kulfyring blev dog först indført over 60 år efter fyrenes indrettelse, se ndfr. s. 371, og længe efter, at man havde ophørt med at bruge træ til belysningen. 23*