Det danske Fyrvæsen
1560-1660

348 fremkaldt ved, at kongen tidlig overdrog dettes vedlige- holdelse i privat entreprise, og for denne har det vel faldet vanskeligt at skaffe det fornødne brændsel til bål- fyret, da der under Fredrik II.s regering mere og mere indførtes tilsyn med skovene og indskærpedes, at stats- og kommunale skove ikke måtte »forhugges til upligt< og at der ofte ikke måtte hugges i dem uden særlig udvisning af lænsmanden, medens de private skove rime- ligvis forlængst vare udhuggede *). Vedligeholdelsen af >blusseriet« ved Dragør var som ovenfor s. 332 omtalt overdraget borgere i København, og på samme måde ses et interessentskab med Køben- havns borgemester Markus Hess i spidsen at have over- taget fyrlampen på Kulden; ved kgl. missive 8. april 1563* 2) göres Markus Hess ansvarlig for, at »fyrlampen< tændes tidlig om aftenen og brænder hele natten. Få måneder efter får imidlertid Jørgen Berger den 30. juli kongens åbne brev på, at han skal have 30 dir. for at passe lygten på det på Kulden opsatte tårn med 12 store lys, der skulde tændes, når sol går ned, og brænde hele natten indtil Mortensdag3). Det næste år fornyedes kontrakten ved åb. brev 17. febr. således, at Jørgen Berger årlig skulde have 2004) mark danske og kronens gård Kuldegård uden afgift med fri ildebrændsel af vindfælder i skoven på Kulden5 6). Der indløb dog snart de sædvanlige klager over mangelfuld pasning af *) Se sagregistrene til den af mig udgivne samling af »Forord- ninger, recesser m. m.« 1558—1660 tinder skovvæsen. 8) Brevbøger 1561—65 s. 241. 8) a. st. s. 300. 4) Ved missive 15. marts 1567 til tolderen ved Øresund får Jørgen Berger anvisning på at hæve sit tilskud til Kulde-lygtens vedligeholdelse hos nævnte tolder. Der tales i brevet kun om 100 mark. (a. st. 1566—70 s. 160). 6) a. st. 1561—65 s. 387.