Det danske Fyrvæsen
1560-1660

349 lygten og 8. april s. å. måtte kongen pålægge lænsmanden på Helsingborg at passe på Jørgen Berger1). Dette hjalp dog ikke, og 5. juli 1567 pålagde kongen tolderen i Helsingør at forhandle med Karine, Anders Bagges enke, som havde tilbudt at overtage lygtens pasning mod at få Kuldegården og 1 td. talg årlig, og navnlig skulde han kræve sikkerhed for, at hun kunde opfylde sin for- pligtelse2). Den af kongen forlangte sikkerhed stilledes, Jørgen Berger afskedigedes og Anders Bagges enke fik 9. september s. å. et formeligt forlæningsbrev på Kulde- gården uden afgift mod at holde lygten ved lige med lys3); hertil fik hun årlig leveret 1 tønde talg samt 30 daler til at købe talg for, som anvistes hende på tolderen i Helsingør4), men samtidig fik tolderen hendes forloveres breve tilstillede med pålæg om at tiltale dem og hende, hvis der kom berettigede klager over forsømmelser med lygtens pasning5). Nu gik det godt til 1571, da læns- manden i Helsingborg 1. juni fik pålæg om at opsige den mand, som bor på Kuldegården6), og hans kvinde, der viser sig forsømmelig med at passe lygten; manden skal levere fra sig den modtagne talg og denne med garden skal overleveres en bjærgmand, der nu skal passe lygten7). Denne bjærgmand hed Melchior Huschor og havde fundet stenkul ved Helsingborg på byens grund8). x) a. st. s. 421. 2) a. st. 1566—70 s. 219. 3) a. st. s. 240. 4) a. st. s. 338. 5) a. st. 240. ®) Manden var formodentlig den Peder Olsen, som 8. maj 1571 fik anvisning på 30 dir. til talg. Det må antages, at han har giftet sig mod Anders Bagges enke, se a. st. 1571—75 s. 33. 7) a. st. s. 37. 8) Missive til lænsmanden på Helsingborg af 26. juni 1571, a. st. s. 44.