Det danske Fyrvæsen
1560-1660

350 Men heller ikke en bjærgmand kunde passe lygten til- fredsstillende, og så fik han afsked. Nu overdrog kongen ved åb. brev 3. januar 1572 slotsskriveren på Helsing- borg, Bernt Vind, at sørge for lygten mod at få Kulde- gården fri og 30 dir. årlig til lys, der herefter skulde hæves hos byfogden i Helsingør1), formodentlig af kong- ens sagefald. Hermed synes forholdene med Kulde- lygten at have fæstnet sig; vel kom 27. februar 15732) en meddelelse til lænsmanden i Helsingborg om, at der på ny klagedes over mangelfuld pasning af lygten, men dermed synes pasningen en tid lang at være gledet over i et roligere spor. Kuldegården uden forpligtelse til at vedligeholde lygten overdroges derefter ved åb. brev 1577 28. avgust til astronomen Tyge Brahe, lænsmand på Hven, men ved missive 18. oktbr. s. å. pålagdes det ham dog ligesom Bernt Vind til vederlag at holde lygten på Kulden ved lige3), en forpligtelse som Tyge Brahe ikke overholdt med større iver, og et kgl. missive 1579 13. novbr. viser da også, at kongen havde tænkt på at tage gården og lygten fra ham, men at han havde forpligtet sig til at lade lygten passe bedre end hidtil4). Et par år senere indkom ansøgning fra forskellige søfarende om. at de vare villige til at betale dobbelte fyrpenge, hvis lygterne så måtte brænde så længe om vinteren som det var muligt at sejle, og i den Anledning fik Tyge Brahe et tilskud af Øresundstolden på 300 dir. mod så at lade lygten blusse om vinteren så vel som om sommeren5). Da fyrpengene dog ikke indkom med så höjt beløb som a. st. s. 98. 2) a. st. s. 232. 3) Friis: Tyge Brahe s. 80—81, hvor brevene ere trykte. 4) Friis a. st. s. 95—96. 5) Missive til tolderen i Helsingør 1581 27. oktbr. Sæll. tegn. 14, 525 og 529, se Friis a. st. s. 116.