Det danske Fyrvæsen
1560-1660

351 ventet, fik tolderen ved Øresundstolden 1582 9. juli nyt pålæg om ikke herefter at betale Tyge Brahe de 300 dir.1), hvad måske var anledning til, at det næste år måtte indskærpes ham at holde lygten ved god magt 2). Imidlertid havde man fået öjet op for, at fyrbyg- ningen på Kulden, hvis vedligeholdelse ikke pålå den, som havde blussets pasning i entreprise, var blevet meget brøstholden og 1581 5. juni fik lænsmanden på Helsing- borg Arild Ugerup missive om at bese den sammen med Tyge Brahe3). Af et senere brev af 1585 ses, at den sidste derefter har forestillet kongen, at fyrbygningen burde Hyttes, men först 1584 27. juli fik tolderne i Hel- singør Fredrik Lejel og David Hansen kgl. missive om, at de, da »det tit och ofte er beklaget af dend siø- farende mand, at lychtetornit paa Kulden skal icke be- teilig eller saa bekvem vere bygt och ordnit som det kand vere dend siøefarne mand nyttigt och gafnlig«, skulde skatle 4—6 gode velforfarne danemænd af skip- pere og søfarne, enten bosatte der i byen eller fremmede, som sammen med lænsmanden på Helsingborg, lands- dommeren Aksel Gyldenstjærne og Tyge Brahe kunde begive sig til Kulden og overveje, hvorledes lygten bedst kunde forordnes4). Et par dage i forvejen den 25. juli havde de 3 sidst nævnte mænd fåt missive om det hverv, som de således skulde udføre5). Kommissionen kom til det resultat, at lygten var meget forfalden, og gjorde derom indstilling til kongen. Denne har formodentlig pålagt Tyge Brahe at drage omsorg for reparationen, uden at denne har gjort noget ved sagen, ti næste år x) Friis a. st. 118. 2) Jyske tegn. 2, 432. 3) Skånske tegn. 1, 249. 4) Sæll. tegn. 15, 357. Friis a. st. s. 148. 5) Skånske tegn. 1, 371.