Det danske Fyrvæsen
1560-1660
Forfatter: V.A. Secher
År: 1900
Sider: 400
UDK: 387
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
Kalø 9- Tyge Brahe beholdt Kuldegården og lygten til sin
død. Derefter fik Klavs Podebusk til Krapperup ved
forlæningsbrev af 1602 26. april entreprisen* 2), idet han
27. april s. å. fik brev på 200 dir. af tolden i Helsingør
lige som afg. Tyge Brahe har haft3). Klavs Podebusk
bestyrede lygten til sin død, og ved åb. brev 1617 19. maj
gik Kuldegården samt »hvis andet gods i Kulden, som
er tillagt og forordnet at holde lygten færdig med«4)
over til toldskriver i Helsingør Bernt Vacke, som lige-
ledes fik de 200 rdlr. af Øresundsfolden mod, at han
skulde »holde forskrevne lygte på Kulden ved magt og
lade den blusse på den tid, den plejer om året at an-
tændes«5). Da Bernt Vacke døde 1620, fik hans enke
Kirstine Hansdatter 1620 11. oktober brev på samme
rettigheder mod at påtage sig samme forpligtelser6). Hun
sørgede for fyrets pasning til stenkulsfyringen blev indført.
Fyret på Skagen er åbenbart blevet omdannet
til et tårnfyr i henhold til de med fyret på Kulden gjorte
erfaringer om hensigtsmæssigheden af at udføre belys-
ningen med et andet materiale end træ, men det er, da
Alborghus læns regnskab mangler for de pågældende år,
ikke muligt at konstatere, når overgangen har fundet
sted. Vi have set, at tolderen på Skagen Simon Prytz
allerede 1561 fik tilsyn med, at fyrlampen passedes rigtig,
og ham skyldtes det formodenlig, at der eksperimentere-
des med anvendelsen af andre belysningsmidler end tørt
r) Jyske tegn. 3, 43—44.
2) Skånske reg. 3, 176.
») a. st. 176—77.
4) Som sådant nævnes i det ovennævnte brev af 1602 26. april:
1 gård i Mjøolt, 1 do. i Ørnekær, 1 do. i Gersløv, 1 do. i Jon-
strup, 1 do. i Hulbæk, 1 do. i Ry, 1 do. i Engelskær og 4
gårde i Skittekær.
°) Skånske reg. 4, 62.
6) a. st. 187 -88.