Det danske Fyrvæsen
1560-1660

354 Kalø 9- Tyge Brahe beholdt Kuldegården og lygten til sin død. Derefter fik Klavs Podebusk til Krapperup ved forlæningsbrev af 1602 26. april entreprisen* 2), idet han 27. april s. å. fik brev på 200 dir. af tolden i Helsingør lige som afg. Tyge Brahe har haft3). Klavs Podebusk bestyrede lygten til sin død, og ved åb. brev 1617 19. maj gik Kuldegården samt »hvis andet gods i Kulden, som er tillagt og forordnet at holde lygten færdig med«4) over til toldskriver i Helsingør Bernt Vacke, som lige- ledes fik de 200 rdlr. af Øresundsfolden mod, at han skulde »holde forskrevne lygte på Kulden ved magt og lade den blusse på den tid, den plejer om året at an- tændes«5). Da Bernt Vacke døde 1620, fik hans enke Kirstine Hansdatter 1620 11. oktober brev på samme rettigheder mod at påtage sig samme forpligtelser6). Hun sørgede for fyrets pasning til stenkulsfyringen blev indført. Fyret på Skagen er åbenbart blevet omdannet til et tårnfyr i henhold til de med fyret på Kulden gjorte erfaringer om hensigtsmæssigheden af at udføre belys- ningen med et andet materiale end træ, men det er, da Alborghus læns regnskab mangler for de pågældende år, ikke muligt at konstatere, når overgangen har fundet sted. Vi have set, at tolderen på Skagen Simon Prytz allerede 1561 fik tilsyn med, at fyrlampen passedes rigtig, og ham skyldtes det formodenlig, at der eksperimentere- des med anvendelsen af andre belysningsmidler end tørt r) Jyske tegn. 3, 43—44. 2) Skånske reg. 3, 176. ») a. st. 176—77. 4) Som sådant nævnes i det ovennævnte brev af 1602 26. april: 1 gård i Mjøolt, 1 do. i Ørnekær, 1 do. i Gersløv, 1 do. i Jon- strup, 1 do. i Hulbæk, 1 do. i Ry, 1 do. i Engelskær og 4 gårde i Skittekær. °) Skånske reg. 4, 62. 6) a. st. 187 -88.