Det danske Fyrvæsen
1560-1660

358 det efter 1606 stående tårn væsentlig at have været en træbygning. Til oplysning herom meddeles følgende ud- drag af regnskabsbilag: Kristen Nielsen, snedker i Skagen, kviterer 4. juni 16161) for 5 ort sk., som han har modtaget for at opslå tylter deller (o: planker) »inden paa tømberverket ved foden dermed at ude- lucke folk, som hafde deris gang oeh hemmelig mag udi løgten, hvormed de udi lengden kunde forrodne och forderfve føderne paa samme løgte«. Niels Pedersen, boende på Skagen, kviterer 21. april 16072) for modtagelsen af 6’/2 rdlr. 1 sk. lybsk for adskilligt, som han har anskaffet til lygten, deriblandt »for en nye seng at giøre paa det nederste loft under liufsen« ... 8 sk. Efter disse citater at domme, må det antages, at tårnet har bestået af en oprindelig åben, af tømmerværk bestående fod, ét loft, i hvilket blusseren (fyrmesteren) havde sin sæng stående, og ét loft, i hvilket lysene stode i lysestager3). Dette sidste loft synes særlig at være kaldt »lygten«, om end navnet også jævnlig bruges om hele fyrets bygning. Denne var i øvrigt således indrettet: Foroven endte tårnet i en hat, som var dækket af bly- plader. Loftet til lysene var til alle fire sider forsynet med et stort antal små glasruder, indfattede i bly i to vinduer til hver side. Gulvet i lofterne bestode af sten- fliser (astrag), lagte i ler. Udvendig var tårnet i øvrigt afdækket med tjærede planker. Fra nederste loft til øverste har indvendig ført en trappe i et særligt rum *) Ålborghus læns regnskab 1616—17 bil. no. 105. 2) a. st. 1606—7 bil. no. 49. 3) Oprindelig stålstager (se ndfr. s. 362), men da der anbragtes hele 8 lys, maatte stagerne være finere: 1611 14. januar kviterer Kristen keddelsmed i Ålborg for 19J/2 daler 21 sk. for leverede 8 kåberpiber, som vog 4 lispund 5 skålpund, til lygten samt for drikkepenge til hans svend 16 sk. (a. st. 1610—11 bil. no. 123.)